twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - februar 2013

Kold, tør og solfattig februar 2013

Temperaturen i februar 2013 lå generelt under normalen og det resulterede i døgnmiddeltemperatur på -0,4°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,4°C under normalen beregnet på perioden 1961-90 (normal 0,0°C) og 1,6°C koldere end gennemsnittet på 1,2°C beregnet på perioden 2001-2010.

Siden 2001, har middeltemperaturen for februar (°C) i Danmark set således ud:

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
0,5 4,3 -1,1 2,2 0,3 0,5 2,2 4,6 0,8 -2,2 -0,1 -0,5 -0,4

Rekorden for varmeste februar er fra februar 1990, der i gennemsnit blev 5,5°C varm. Den koldeste februar er fra 1947 med -7,1°C, hvilket også er den koldeste kalendermåned overhovedet registeret i Danmark. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Den højeste temperatur i februar 2013 blev 8,9°C målt den 28. februar ved Aarhus. Månedens laveste temperatur på -11,5°C blev registreret den 13. februar ved Roskilde.

Region Bornholm var varmest med 0,2 °C i gennemsnit (1961-90 normal -0,2 °C), mens regionerne Nordjylland og København og Nordsjælland var koldest med -0,6 °C i gennemsnit (1961-90 normal for begge -0,3 °C).

Antal frostdøgn blev 23,8 døgn, hvilket er noget over normalen (1961-90 normal 19 døgn).

I gennemsnit ud over landet faldt der kun 22 millimeter nedbør i februar 2013. Det er 16 millimeter eller 43% under normalen for 1961-90 (normal 38 mm) og 29 millimeter eller 57% under gennemsnittet for 2001-2010 på 50 millimeter.

Siden 2001, har nedbørstallene (mm) for februar i Danmark set således ud:

2001200220032004200520062007200820092010201120122013
48 109 12 40 44 51 79 46 34 40 40 31 22

Den tørreste februar måned er fra 1932 med kun 2 millimeter for måneden som helhed.  Rekorden for den vådeste februar er ikke så gammel, nemlig fra februar 2002, hvor der faldt 109 millimeter i gennemsnit ud over landet. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.

Mest nedbør kom der i region Bornholm med 40 millimeter i gennemsnit (1961-90 normal 31 millimeter), mens der i region Nordjylland kom mindst med blot 12 millimeter i gennemsnit (1961-90 normal 36 millimeter).

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i februar 2013 i 51 timer, hvilket er 18 timer eller 27% under normalen for 1961-90 (normal 69 timer). Sammenlignes med gennemsnittet på 71 timer (2001-2010) har solen skinnet 20 timer eller 28% under gennemsnittet.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for februar i Danmark set således ud:

2001200220032004200520062007200820092010201120122013
81 83 90 104 86 53 39 69 56 52 52 106 51

Den mest solrige februar er fra 1932 med 140 soltimer. Bundrekorden lydende på 12 soltimer er fra februar 1926. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Mest sol i februar 2013 fik region Nordjylland med 69 timer i gennemsnit (1961-90 normal 71 timer). Region Bornholm oplevede markant mindre sol end resten af landet og endte på blot 28 timer i gennemsnit (1961-90 normal 60 timer).

Landstal - februar 2013

Parameter Februar 2013 Normal 1961-1990 Dekade-normal 2001-10
Middeltemperatur -0,4°C 0,0°C 1,2°C
Nedbør 22 mm 38 mm 50 mm
Soltimer 51 timer 69 timer 71 timer

For yderligere information kontakt Data- og Klimainformation.

Af klimatolog Mikael Scharling

© DMI, 1. marts 2013, opdateret med kvalitetssikrede tal 5. marts.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder