twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - året 2015

9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer en syvendeplads. 2. vådeste år siden 1874. Antal soltimer var lidt under gennemsnittet for perioden 2001-2010. Blæsende år. Seks blæsevejr kom på den danske stormliste.

Vinteren 2014-2015 den 7. vådeste. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre i januar og ét i februar. 9. vådeste forår siden 1874, vådeste siden 1983 samt solfattigste siden foråret 2010. Årets første skybrud den 5. maj. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt en enkelt regional varmebølge i august. Enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn igennem sommeren. Ny september-rekord for lufttryk siden 1874. Dobbelt skybrud 4. september i København under et ret voldsomt regn- og haglvejr. Første frost ret sent; 19. oktober. Usædvanlig snestorm 21-22. november. I november to storme, Freja og Gorm. Året sluttede med 2. varmeste og syvendevådeste december og blæsevejr Helga.

Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2015 opgjort til hele 9,1°C. Det er 1,4°C over normalgennemsnittet (7,7°C) beregnet over perioden 1961-90, og 0,3°C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit på 8,8°C beregnet på perioden 2001-2010.

Det blev det niendevarmeste år (sammen med 1934), siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874. Rekorden for det seneste varmeste år fra 2014, med 10,0°C. Det koldeste år var 1879 med 5,9°C. Der har været mange varme år i det nye årtusind, specielt de fire meget varme år 2006, 2007, 2008 og 2014, der er de varmeste, vi overhovedet har registreret i Danmark.

Med 2015 varmere end normalt i forhold til 1961-90 er det en kendsgerning, at ud af de seneste 28 år i Danmark, har 25 været varmere end gennemsnittet for normalperioden 1961-90 (7,7°C). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. Siden 1870’erne er temperaturen i Danmark steget med omkring 1,5°C.

Top 13 for årets middeltemperatur er nu:

1) 10,0°C (2014)
2) 9,5°C (2007)
3) 9,4°C (2006,2008)
5) 9,3°C (1990)
6) 9,2°C (1989,2000,2002)
9) 9,1°C (1934, 2015)
10) 9,0°C (1949,1992,2011)

Siden 2001, har årsmiddeltemperaturen (°C) for Danmark som helhed set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

8,2

9,2

8,7

8,7

8,8

9,4

9,5

9,4

8,8

7,0

9,0

8,3

8,4

10,0

9,1

Den laveste temperatur i Danmark i 2015 blev -13,6°C registreret den 4. februar ved Års i Himmerland. Årets højeste temperatur på 31,9°C blev målt i Rønne på Bornholm den 5. juli.

Årets samlede antal frostdøgn blev 34,3 for landet som helhed. Det er meget under normalen for 1961-90, der er 84 døgn og næstlaveste antal frostdøgn siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Det laveste antal forekom sidste år med 30,9 i alt. Det var som sædvanlig i årets første 5 måneder og i de 2 sidste måneder, at frostdøgnene blev registreret, bare ikke ret mange. Sæsonens første meteorologiske frost (målt i 2 meters højde) blev registreret den 19. oktober ved Isenvad nær Herning i Midtjylland. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost.

Bund 10 for årets antal frostdøgn er angivet nedenfor.

1) 30,9 (2014)
2) 34,3 (2015)
3) 40,2 (2007)
4) 41,2 (1974)
5) 41,7 (2000)
6) 42,9 (1990)
7) 43,0 (1934)
8) 43,7 (1989)
9) 47,9 (2008)
10) 54,5 (1975)

Det var i øvrigt kun i januar, februar og november, der blev registreret dage med snedække. I november var det i forbindelse med en noget usædvanlig snestorm.

At året 2015 var varmt, vidner også midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer om. Hvad angår midlet af disse de daglige maksimumtemperaturer indtager året 2015 en ottendeplads sammen med 1992 og 2002, siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår midlet af de daglige minimumtemperaturer indtager året 2015 en syvendeplads sammen med 1990.

Top 12 for året for midlet af de daglige minimumtemperaturer er angivet nedenfor.

1) 6,8°C (2014)
2) 6,2°C (2000,2006,2007)
5) 6,1°C (2002)
6) 6,0°C (2008)
7) 5,9°C (1990,2015)
9) 5,8°C (2011)
10) 5,6°C (1953,1989,2004)

Top 10 for året for midlet af de daglige maksimumtemperaturer er angivet nedenfor. 

1) 13,3°C (2014)
2) 12,7°C (1990)
3) 12,6°C (1989,2007,2008)
6) 12,5°C (1959,2006)
8) 12,3°C (1992,2002, 2015)

I 2015 var regionerne Fyn og Bornholm varmest med 9,5°C for regionerne hver især i gennemsnit, mens regionen Nordjylland var koldest med 8,6°C for regionen i gennemsnit - en forskel på næsten en grad. 

Gennemsnitstemperatur i Danmark i 2015. Grafik Mikael Scharling.

Nedbør

Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 904 millimeter i 2015, hvilket er 192 millimeter eller 27% over normalen (1961-90; 712 mm), og 139 millimeter eller 18% over 10 års dekade-gennemsnittet (2001-2010; 765 mm). Det blev det næst vådeste år siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.

Top 10 for årets samlede nedbørsum er nu:

1) 905 mm (1999)
2) 904 mm (2015)
3) 881 mm (1994)
4) 866 mm (2007)
5) 864 mm (2002)
6) 860 mm (1998)
7) 857 mm (1980)
8) 853 mm (1981)
9) 850 mm (1927)
10) 843 mm (1954)

Det vådeste år i rekordbøgerne var som listen indikerer i 1999, hvor der faldt 905 millimeter nedbør, mens det tørreste år var 1947, hvor der blot faldt 466 millimeter nedbør. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. Årsnedbøren i Danmark er steget omkring 100 millimeter siden 1870’erne.

Siden 2001 har årsnedbøren (mm) for Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

751

864

630

827

647

823

866

779

732

726

779

819

669

818

904

Der var store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionen Syd – og Sønderjylland med 1.035 millimeter for regionen i gennemsnit. Regionen Midt- og Vestjylland fulgte lige efter med 1.033 millimeter. Regionen Bornholm fik mindst med 717 millimeter – en forskel på 318 millimeter. 

Nedbør i Danmark i 2015. Grafik Mikael Scharling.

Soltimer

Der blev registreret 1.662 solskinstimer over Danmark i 2015, hvilket er 167 timer eller 11% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med det seneste dekadegennemsnit (2001-2010; 1.739 timer) har solen dog skinnet 77 timer eller 4% under gennemsnittet. 

Siden 2001 har årssummen af soltimer for Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1564

1691

1869

1724

1846

1703

1709

1821

1793

1669

1683

1674

1780

1727

1662

Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en markant stigende tendens i Danmark.

Mest sol fik regionen Bornholm med 1.957 soltimer. I regionen Midt- og Vestjylland kom mindst med 1.567 soltimer - – en forskel på 390 soltimer. 

Solskinstimer i Danmark i 2015. Grafik Mikael Scharling.

Ingen landsdækkende hvid jul i 2015

Juleaftensdag 2015 lå døgnmiddeltemperaturerne mellem 6-8,5°C med både lidt regn og lidt sol. Vinden var generelt jævn, nogle steder op til hård fra det syd-sydvestlige hjørne. Det blev ikke landsdækkende hvid jul i 2015. I juledagene lå døgnmiddeltemperaturerne fra ca. 5,5 helt op til op til 10,4°C. Første juledag kom der lidt regn over det meste af landet, men også lidt sol. Anden juledag en del regn, hovedsaglig i den sydlige del af landet og ingen sol. Det var blæsende 24. – 25. med op til storm i vindstødene den 25. ved den jyske vestkyst.

Seks blæsevejr på den danske stormliste i 2015

Tre blæsevejr ramte Danmark i januar. Den 2-3. januar passerede et blæsevejr landet. Det blev ikke navngivet. Det blev på den danske stormliste klassificeret som en regional w1.

Noget usædvanligt passerede en uge senere 9-11. januar to blæsevejr lige efter hinanden, nemlig Dagmar og Egon. Dagmar rasede i 12 timer med højeste 10-minutters middelvind på 25,7 m/s målt ved Kegnæs Fyr og højeste vindstød på 35,0 m/s (orkanstyrke) ved Vojens. Den blev på den danske stormliste klassificeret som en regional w1. Egon var mere potent og varede omkring 30 timer med højeste 10-minutters middelvind på 29,2 m/s (stærk storm) målt i Hirtshals og højeste vindstød på 38,6 m/s (orkanstyrke) på Sjællands Odde. Den blev klassificeret som en regional w2 på den danske stormliste.

Danmark fik en blæsende weekend 7-8. februar med vindstød af stormstyrke flere steder. Et dybt lavtryk bevægede sig lørdag ind over Nordskandinavien fra vest. I Norge blev stormen kaldt Ole. Vi fik her i landet en snert af stormen at føle. Under lørdagens og søndagens blæst var den højeste 10-minutters gennemsnitsvind 21,2 m/s og blev målt ved Gilleleje. Søndag formiddag fik Esbjerg det kraftigste vindstød med 29,4 m/s. Blæsevejret blev ikke klassificeret på den danske stormliste.

Juni og juli var en del blæsende ind imellem. I døgnet mellem 9-10. juli blæste det en del med vindstød af stormstyrke flere steder. Den 26. juli blev det til stormende kuling i vindstødene enkelte steder. I august var der vindstød af stormstyrke enkelte steder.

Natten til 22. oktober blev blæsende. Ved en enkelt station registrerede DMI vindstød af stærk stormstyrke. Middelvinden nåede dog ikke over stormende kuling.

To blæsevejr ramte Danmark i november. Det første, Freja, ramte 7-8. november med højeste vindstød på 34,6 m/s (orkan) og en højeste middelvind på 27,3 m/s (storm) målt ved Hanstholm. Den anden, Gorm, passerede 29. november og det højeste vindstød blev på 45,9 m/s (orkan). Den højeste middelvind blev målt til 35,9 m/s (orkan), begge målt ved Gniben på Sjællands Odde. Freja blev klassificeret som en 'national klasse 1 storm' på den danske stormliste. Klasse 1 er den laveste klasse i det danske system. Gorm blev klassificeret som en 'regional klasse 3-storm'. Klasse 3 er den næsthøjeste klasse i det danske system og oversættes med 'stærk, orkanlignede storm'.

Et blæsevejr, Helga, ramte for det meste Jylland og mest Nordjylland den 4. december. Den højeste middelvind på 27,1 m/s og højeste vindstød på 34,5 m/s blev begge målt i Hirtshals. Helga blev klassificeret som en 'national klasse 1 storm' på den danske stormliste. Klasse 1 er den laveste klasse i det danske system.

Et blæsevejr bevægede sig hen over landet om aftenen og natten mellem den 21-22. december.

Der var storm i vindstødene en del steder ved kysterne, men også nogle steder længere inde i landet. Højeste målte vindstød var på 30,7 m/s, som svarer til stærk storm, og det blev målt ved Røsnæs Fyr om aftenen den 21/12. Også to andre steder blev der målt stærk storm i vindstødene og det var i Torsminde med 29,0 m/sek. og ved Hammer Odde, ligeledes med 29,0 m/s. Højeste 10-minutters vindhastighed blev målt til 23,2 m/s, som svarer til stormende kuling. Men som helhed lå blæsevejret under grænsen for en klasse 1 storm, og kom derfor ikke på den danske stormliste.

Årets sidste blæsevejr ramte landet 24-25. december. Højeste 10-minutters vind blev registreret ved Hanstholm med 20,8 m/s (stormende kuling). På det meste af den jyske vestkyst blæste det mellem 15-20 m/s. Højeste vindstød blev registreret samme sted med 28,4 m/s (storm). Blæsevejret kommer ikke på den danske stormliste.

Andre vejrrekorder

Den 29. september blev der registreret en ny september-rekord for lufttryk (reduceret til havoverfladen), siden målingernes start i 1874. Lufttrykket i Danmark sneg sig nogle steder over 1042 hPa. Sammenlignet med lufttrykket tilbage i tiden tre steder i landet, Vestervig (Nordjylland), Nordby(Fanø) og Hammer Odde Fyr (Bornholm) viste det sig, at vi klart slog den hidtidige september-rekord fra 18. september 1904, hvor lufttrykket som det højeste kom op på 1038,8 hPa ved Hammer Odde på Bornholm. Rekorden for det højeste lufttryk overhovedet målt i Danmark er 1062,5 hPa den 23. januar 1907.

Landstal Danmark 2015

Tal i parentes er normal/gennemsnit for perioderne 1961-1990/2001-2010. 

Måned

Gennemsnit °C

maks. °C

min. °C

Nedbør mm

Soltimer

Januar

3,0 (0,0/1,5)

11,1

-10,0

97 (57/66)

48 (43/47)

Februar

2,1 (0,0/1,2)

9,7

-13,6

30 (38/50)

60 (69/71)

Marts

4,7 (2,1/3,0)

14,6

-6,5

66 (46/43)

127 (110/146)

April

7,0 (5,7/7,5)

20,9

-6,1

27 (41/37)

241 (162/198)

Maj

9,7 (10,8/11,4)

23,1

-4,2

86 (48/53)

184 (209/235)

Juni

12,7 (14,3/14,6)

26,0

2,2

59 (55/68)

209 (209/239)

Juli

15,5 (15,6/17,4)

31,9

2,1

86 (66/77)

211 (196/232)

August

17,4 (15,7/17,2)

31,5

2,8

69 (67/91)

242 (186/196)

September

13,2 (12,7/13,8)

23,8

0,7

94 (73/62)

164 (128/162)

Oktober

9,5 (9,1/9,4)

19,6

-0,9

29 (76/83)

89 (87/111)

November

7,5 (4,7/5,7)

15,7

-9,9

146 (79/75)

52 (54/58)

December

6,7 (1,6/2,2)

13,4

-4,0

115 (66/61)

36 (43/45)

Året

9,1 (7,7/8,8)

31,9

-13,6

904 (712/765)

1.662 (1.495/1.739)

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

Læs mere om de enkelte måneder og sæsoner andetsteds på dmi.dk, men nedenfor er vejret 2015 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året – angivet i stikord. MinT betyder minimumtemperatur og maxT maksimumtemperatur. Hvis parametrene, der relaterer sig til temperatur, nedbør og soltimer, kom i bund/top 10 er det angivet det i nedenstående tabel over enkelte måneder og sæsoner. Rekorder er angivet med rødt.

Januar

9. vådeste siden 1874. Mild med gns. sol og overskud af varme og nedbør ift. normal og 2001-2010. Blæsevejr 2-3. Dobbelt blæsevejr, Dagmar og Egon 9-11.

Februar

Varmere, tørrere og solfattigere ift. både normal 1961-90 og gennemsnit 2001-10. Blæsevejr 7-8.

Vinter

7. vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med 9. mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar på den danske stormliste.

Marts

Varm og våd med lille overskud af sol.

April

6. solrigeste. I øvrigt tørrere og lidt koldere end gennemsnittet for 2001-2010. Påsken (2-6.) var kølig, tør og solrig med maxT omkring 11 °C, samt nattefrost alle dage

Maj

Kold med 7. laveste højeste maxT siden 1874. 2. vådeste siden 1874 og solfattigste siden 1996. Middel maxT 10. laveste. Årets første skybrud den 5.

Forår

9. vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste maxT, 9. højeste laveste minT (sammen med foråret 1967 og foråret 1983) og 10. mindste antal frostdøgn siden 1874. Årets første skybrud den 5. maj.

Juni

10. koldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918).  Middel minT lavest, middel af maxT 5. laveste siden 1953. Sol og nedbør tæt på 1961-90 normalen. Sankthans aften var de fleste steder solrig og tør aften. Temperaturer 14 -17 °C, vinden let til jævn.

Juli

Normal temp., våd, lidt solrigere ift. 1991-90. Kølig, våd, lidt solfattigere ift. 2001-10. Middel minT 10. laveste siden 1953. Landsdækkende varmebølge/regionale hedebølger start juli. Vindstød stormstyrke 9-10.

August

8. solrigeste siden 1920, mere tør og gennemsnitlig varm ift 2001-10. Regional varmebølge midt august. Vindstød af stormstyrke.

Sommer

Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt en enkelt regional varmebølge i august. Enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder var der kraftig regn, og i juli og august tillige skybrud.

September

Overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig gennemsnitlig ift. 2001-10. Kraftigt skybrud i Kbh. den 4. med hagl.  Ny september-rekord for lufttryk siden 1874.

Oktober

Tørreste siden 1972. Gennemsnitlig mht. temperatur, men solfattigere ift. perioden 2001-2010. Første frost 19. okt. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere ”første nattefrost”.

November

2. vådeste og 3. varmeste (med nov 1953 og 2014) siden 1874. Gennemsnitlig ift. soltimer. Snestorm 21-22. To storme Freja/Gorm. Middel minT/maxT hhv. 7. og 2. højeste siden 1953. 10. højeste maxT.

Efterår

Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet af minT 6. plads (sammen med efteråret 2001, 2005 og 2011), maxT 10. plads siden 1953. Lavt antal frostdøgn siden 1874. Første frost ret sent; 19. oktober. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost. Ved flere lejligheder i september var der kraftig regn og skybrud, specielt 4. september, hvor der var dobbelt skybrud i København under et ret voldsomt regn- og haglvejr. Usædvanlig snestorm 21-22. november. I november to storme Freja og Gorm.

December

2. varmest. 7. vådeste og med lidt under gennemsnit soltimer, 2. laveste højeste minT og 5. højeste maxT siden 1874. Middel minT/maxT 2. laveste siden 1953. 4. laveste antal frostdøgn. Blæsevejr Helga den 4. Våd weekend i Midtjylland 5-6. Våd weekend 26-27. Tredje højeste døgnnedbør siden 1874. Juleaftensdag døgnmiddeltemp. 6-8,5°C, lidt regn og sol. Vind generelt jævn, nogle steder op til hård fra SSW. Dernæst døgnmiddeltemp. 5,5- 10,4°C med lidt regn og sol den 25. og en del regn og ingen sol den 26. Nytårsaftensdag døgnmiddeltemp. 0,5-5,5°C, lidt regn til hele landet undtagen Bornholm. En stor del af Jylland ingen sol, østlige Danmark noget mere sol. Vinden jævn op til hård med vindstød af stormstyrke i Nordjylland.

Året

9. varmeste år, 2. laveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af maxT 8. plads siden 1953. Midlet af minT 7. plads. 2. vådeste år siden 1874. Antal soltimer lidt under gennemsnittet for perioden 2001-2010. Blæsende år. 6 blæsevejr kom på den danske stormliste.

Vinteren 2014- 2015 den 7. vådeste. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre i januar og ét i februar. 9. vådeste forår siden 1874, vådeste siden 1983 og solfattigste siden foråret 2010. Årets første skybrud den 5. maj. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt en enkelt regional varmebølge i august. Enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn igennem sommeren. ”Dobbelt skybrud” 4. september i København under et ret voldsomt regn- og haglvejr. Første frost ret sent; 19. oktober. Usædvanlig snestorm 21-22. november. I november to storme Freja og Gorm. Året sluttede med 2. varmeste, 7. vådeste december og 3. højeste døgnnedbør siden 1874 samt blæsevejr Helga.

 

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

For yderligere information kontakt Kundeservice.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 30. december 2015, opdateret den 4. januar 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder