twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - august 2014

Våd, køligere og lidt solfattigere i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt i København den 31. Landsdækkende varmebølge 1 - 4. august. Måneden gav også nogle sommerdøgn og enkelte lokale tropedøgn.

August 2014 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,0°C for landet som helhed. Det er 0,3°C over normalen på 15,7°C beregnet på perioden 1961-90. Det er til gengæld 1,2°C koldere end den seneste 10 års dekadeværdi beregnet på perioden 2001-10, der er på 17,2°C. Vi har ikke haft en så kold august siden august 2005 med 15,5°C.

Siden 2001, har middeltemperaturen for august (°C) i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

16,9

19,7

17,8

18,0

15,5

17,1

16,8

16,5

17,4

16,2

16,1

16,7

17,0

16,0

Rekorden for den varmeste august er fra 1997 med hele 20,4°C. August 1997 er også den varmeste kalendermåned overhovedet registeret i Danmark, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Den koldeste august er fra 1902 med 12,8°C.

Landets og årets højeste temperatur på 31,7°C blev målt i Rønne på Bornholm den 3. august. Den højeste temperatur i en august og den højeste temperatur nogensinde målt herhjemme er fra 10. august 1975, da der blev målt 36,4°C i Holstebro. Månedens laveste temperatur på 3,7°C blev målt den 28. ved Isenvad nær Herning i Midtjylland.

Regionen Bornholm var varmest med 17,6°C for regionen i gennemsnit. Regionerne Midt- og Vestjylland og Østjylland var koldest med 15,6°C hver især i gennemsnit.

Perioden 1 - 4. august 2014 bød på landsdækkende varmebølge. Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C, er der varmebølge. Når mere end 50% af en regions areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en regional varmebølge. Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definition gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28°C.

August 2014 bød på 2,3 sommerdøgn, defineret ved at temperaturen skal overstige 25°C.

Perioden 1 - 3. august 2014 bød desuden på tropedøgn på enkelte lokaliteter. For at få et tropedøgn skal temperaturen på intet tidspunkt nå ned på eller under 20°C. 

Temperaturen i Danmark i august 2014. Grafik Frans Rubek.

I gennemsnit ud over landet faldt der 125 millimeter regn i august 2014. Måneden endte 58 millimeter eller 86% over normalen på 67 millimeter beregnet på perioden 1961-90. En sammenligning med den seneste 10 års-dekadeværdi 2001-2010 på 91 millimeter giver også en vådere end normalt august 2014, nemlig 34 millimeter eller 37% over. Med 125 millimeter regn ender vi lige uden for top 10 for august måneder.

Siden 2001, har nedbørstallene (mm) for august i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

90

75

43

107

54

145

60

146

68

124

132

69

49

125

August’er siden 2001 i Danmark har faktisk været pænt våde. Specielt august’erne 2006, 2008, 2010, 2011 og nu 2014 har været våde. Rekorden for vådeste august er på 167 millimeter fra 1891. Den tørreste august er fra 1947, hvor der blot faldt 10 millimeter regn. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.

Der var store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionen Syd- og Sønderjylland med 181 millimeter for regionen som gennemsnit, mens der i regionen Fyn kom mindst med 90 millimeter for regionen i gennemsnit – under det halve!

Der var kraftig regn med enkelte skybrud og tordenvejr 3 - 4. august 2014. I perioden 8 - 11. august fik Danmark generelt meget regn. 8. august blev specielt Københavnsområdet ramt med kraftig regn og skybrud. 12. august faldt der meget regn i Sønderjylland mellem Tønder og Ribe. 31. august var der kraftig regn og skybrud specielt i København, men også enkelte steder på Sjælland og i Odense. I København faldt der nogle steder mere end 100 millimeter.

Nedbøren i Danmark i august 2014. Grafik Frans Rubek

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i august 2014 i 188 timer, hvilket er 2 timer eller 1% over normalen 1961-90 på 186 timer. En sammenligning med den seneste 10 års-dekadeværdi 2001-2010 på 196 timer giver dog et billede af en lidt solfattigere august 2014. Et mindre underskud blev det til, 8 timer eller 4%. 

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for august i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

188

238

250

232

181

170

186

160

200

151

150

215

208

188

Rekorden for den solrigeste august er fra 1947 med 291 solskinstimer. Bundrekorden lyder på 113 soltimer er fra august 1980. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Mest sol fik regionen København og Nordsjælland med 212 soltimer i gennemsnit, mens der i regionen Midt- og Vestjylland kom mindst med 174 soltimer i gennemsnit.  

Soltimer over Danmark i august 2014. Grafik Frans Rubek.

Landstal august 2014. Normaler er angivet for perioderne 1961-90 og 2001-2010

Parameter

August 2014

Normal 1961-90

Normal 2001-2010

Middeltemperatur

16,0°C

15,7°C

17,2°C

Nedbør

125 mm

67 mm

91 mm

Soltimer

188 timer

186 timer

196 timer

For yderligere information kontakt Data- og Klimainformation.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. september 2014.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder