twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - april 2014

April 2014 blev den fjerde varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en anden plads og midlet af de daglige maksimumtemperaturer på en femte plads siden 1953. Antal frostdøgn blev det sjette mindste siden 1874. April 2014 blev i øvrigt mht. nedbør og solskin ret gennemsnitlig ift. 2001-2010.

April 2014 fik en døgnmiddeltemperatur på 8,7°C i gennemsnit for Danmark som helhed - ikke mindst på grund af et par meget kolde uger i starten. Det er hele 3,0°C over normalen beregnet på perioden 1961-90 (5,7°C) og 1,2°C over 2001-2010 gennemsnittet, der er på 7,5°C.

Siden 2001, har middeltemperaturen for april (°C) i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

5,6

7,3

7,1

7,9

7,6

6,1

9,3

7,4

9,4

7,0

9,9

6,3

5,5

8,7

Det blev den fjerde varmeste april siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Vi skal ikke mere end 3 år tilbage i tiden, nemlig til 2011, for at finde den varmeste april, der er registreret (9,9°C), og i både 2009 og 2007 nåede vi også over 9°C. I de sidste 10 år har der faktisk været mange varme april måneder. Den rekord koldeste april ligger så langt tilbage som 1888 og endte på blot 2,5°C.

Top 11 for april måneder er angivet nedenfor.

1) 9,9°C (2011)
2) 9,4°C (2009)
3) 9,3°C (2007)
4) 8,7°C (2014)
5) 8,4°C (1948)
6) 8,3°C (1952)
7) 8,2°C (2000)
8) 8,0°C (1914)
9) 7,9°C (1946, 1961, 2004)

Månedens højeste temperatur på 22,0°C blev målt ved Karup i Midtjylland den 28. april. Månedens laveste temperatur på -3,7°C blev målt ved Isenvad i Midtjylland den 16. april.

At april var en pæn, varm måned vidner både midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer samt antal frostdøgn om. Hvad angår midlet af de daglige minimumtemperaturer indtager april 2014 en andenplads siden disse målinger blev landsdækkende i 1953, kun overgået af april 2011. Hvad angår midlet af de daglige maksimumtemperaturer er det en femte plads, og antal frostdøgn indtager en sjette plads siden 1874.

Top 10 for april måneder for midlet af de daglige maksimumtemperaturer er angivet nedenfor.

1) 14,7°C (2009)
2) 14,5°C (2011)
3) 13,9°C (2007)
4) 13,2°C (1974)
5) 12,8°C (2014)
6) 12,5°C (1961)
7) 12,3°C (1968)
8) 11,9°C (1990, 2000)
10) 11,8°C (1964)

Top 10 for april måneder for midlet af de daglige minimumtemperaturer er angivet nedenfor.

1) 5,5°C (2011)
2) 4,8°C (2014)
3) 4,6°C (2000, 2007)
5) 4,5°C (2009)
6) 4,4°C (2004)
7) 4,0°C (1999)
8) 3,9°C (1959)
9) 3,8°C (1998, 2005)

Bund 10 for april måneder for antal frostdøgn er angivet nedenfor.

1) 0,1 (1920)
2) 0,4 (1914, 2011)
4) 0,6 (1894)
5) 0,7 (2004)
6) 0,8 (2014)
7) 0,9 (1937)
8) 1,1 (1904)
9) 1,2 (1943, 2009) 

De 0,8 frostdøgn er godt under normalen på 6,6 døgn (1961-90).

Regionen Syd- og Sønderjylland var varmest med 9,1°C i gennemsnit. Regionen København og Nordsjælland kom lige efter med 9,0°C i gennemsnit. Bornholm var koldest med 7,3°C i gennemsnit. 

Temperaturen i Danmark i april 2014. Grafik Mikael Scharling.

Nedbør

I gennemsnit faldt der 37 millimeter nedbør i april 2014. Det er 4 millimeter eller 10% under normalen på 41 millimeter for 1961-90 og lige præcis 10 års dekadeværdien for 2001-2010 på 37 millimeter. 

Siden 2001, har nedbørtallene (mm) for april i Danmark set således ud: 

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

63

33

58

42

30

55

11

41

10

26

16

55

25

37

April 1974 og april 1893 deler førstepladsen som de tørreste april måneder med kun 3 millimeter. Rekorden for den vådeste april er fra 1936, hvor der faldt 98 millimeter i gennemsnit ud over landet. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. 

Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i Syd- og Sønderjylland med 48 millimeter i gennemsnit, mens der i regionerne Fyn, Vest-/Sydsjælland samt Lolland/Falster, København/ Nordsjælland samt Bornholm kom mindst med 30 millimeter i gennemsnit hver især.

Nedbøren i Danmark i april 2014. Grafik Mikael Scharling.

Soltimer

Solen skinnede i gennemsnit i april 2014 i 198 timer, hvilket er 36 timer eller 22% over 1961-90 normalen på 162 timer. Sammenlignes med den seneste 10 års dekadeværdi på 198 timer (2001-2010) har solen dog skinnet lige præcis som gennemsnittet.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for april i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

137

149

240

187

219

123

257

194

272

189

253

159

212

198

Den solrigeste april, hele 272 soltimer, forekom i 2009. Bundrekorden lydende på 84 soltimer er fra april 1937. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Mest sol fik regionen Bornholm med 221 timer i gennemsnit. I regionen Østjylland kom der mindst med 188 soltimer i gennemsnit. Region Syd- og Sønderjylland kom lige efter med 189 soltimer i gennemsnit. 

Soltimer i Danmark i april 2014. Grafik Mikael Scharling.

Påsken 2014 lagde ud med blæst og regn, men vejret rettede sig og viste sig fra sin smukkeste side med masser af sol og temperaturer over 20°C.

Landstal april 2014 samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2001-2010

ParameterApril 2014Normal 1961-90Gennemsnit 2001-10 
Middeltemperatur8,7°C5,7°C7,5°C
Nedbørsum37 mm41 mm37 mm
Soltimesum198 timer162 timer198 timer

For yderligere information kontakt Data- og Klimainformation.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. maj 2014.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder