twitter google+ facebook

Kompetenceudvikling

Ledelsesudvikling

På DMI anser vi det for meget vigtigt, at lederne har de rigtige faglige og personaleledelsesmæssige kompetencer. Lederne forpligter sig derfor løbende til at udvikle egne kompetencer i overensstemmelse med ledelsespolitikken og instituttets løbende udvikling, herunder strategi og mål.

Vi arbejder hele tiden med at gøre ledelsespolitikken til et aktivt og anvendeligt redskab i hverdagen. Desuden gennemfører vi årligt en ledelsesevaluering af alle ledere, ligesom der til de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er en oplagt mulighed for lederne for at få feedback fra medarbejderne.

Medarbejderudvikling

Vores medarbejdere deltager løbende i kompetenceudvikling i relation til udviklingen i deres job og opgaver. Kompetenceudvikling aftales med den nærmeste leder, gerne i forbindelse med den årlige MUS. Kompetenceudvikling kan blandt andet ske i form af eksterne kurser, interne kurser og projekter samt sidemandsoplæring.

Udover dette kan medarbejderne søge Kompetencefonden om midler til kompetenceudvikling, der ikke ligger indenfor medarbejderens kerneopgaver.

Kompetencefonden er aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, og midlerne fordeles fra SCKK (Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling) til de enkelte ministerier og herfra til de enkelte institutioner 1-2 gange pr. år.