twitter google+ facebook

DMI's historie

Danmarks Meteorologiske Institut - DMI - rummer i dag den samlede viden fra Meteorologisk Institut, Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste.

Meteorologisk Institut blev oprettet under Marineministeriet i 1872. Flyvevejrtjenesten er fra 1926 og hørte tidligere under Statens Luftfartsvæsen, mens Forsvarets Vejrtjeneste er fra 1953.

Det nye DMI blev etableret i 1990 ved sammenlægning af de tre ovennævnte institutioner. DMI er anno 2015 en af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets institutioner og har ca. 360 medarbejdere.

Grækeren Aristoteles grundlagde meteorologien (læren om atmosfæren) med et firebindsværket 'Meteorologica' udgivet omkring år 340 f. Kr.

Oprettelsen af Meteorologisk Institut

Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted (1777-1851), at der systematisk skulle foretages meteorologiske observationer rundt om i Danmark. I 1827 blev der nedsat en permanent Meteorologisk Comitée, som foreslog oprettelsen af et centralobservatorium i København, der skulle samle disse observationer fra poster i forskellige dele af landet. De nødvendige midler til oprettelsen af dette første "Meteorologiske Institut" blev samtidig bevilget, og den første systematiske landsdækkende dataindsamling var en kendsgerning.

I årene fremover bredte interessen for vejret sig mærkbart. Begivenheder uden for Danmark prægede også udviklingen. En berømt begivenhed fra Krimkrigen, hvor en engelsk/fransk flåde i 1854 blev overrasket af en pludselig storm ved Kalaklava foran det belejrede Sevastopol, satte gang i oprettelsen af det franske meteorologiske institut i 1856. Efterfølgende undersøgelser viste nemlig, at stormen efter al sandsynlighed kunne være forudsagt. Senere fulgte oprettelsen af de engelske og norske meteorologiske institutter i 1866.

I Danmark skal vi helt frem til 1. april 1872, før Meteorologisk Institut blev oprettet under Marineministeriet med en bevilling på 7.400 rigsdaler for det første år. Instituttets arbejdsopgaver blev udtrykt i følgende tre punkter:

  • Tilvejebringelse af iagttagelser
  • Spredning heraf til offentligheden
  • Udvikling af videnskabelig meteorologi

Ved starten havde instituttet fire medarbejdere med Niels H.C. Hoffmeyer (1836-1884) som bestyrer. Endelig havde Danmark fået et permanent centralt sted, hvor observationer kunne samles, hvor den videnskabelige udforskning kunne intensiveres, og instituttet voksede hastigt med nye opgaver og aktiviteter.

Oprettelse af Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste

Den civile ruteflyvning tog sin begyndelse i midten af 1920'erne med de første internationale flyvninger fra lufthavnen i Kastrup til Berlin, Hamburg og Amsterdam. Besætningerne blev i begyndelsen forsynet med de sparsomme oplysninger, der var til rådighed vedrørende de aktuelle vejrforhold på ruterne. Et arrangement blev forsøgt, hvor tre af Meteorologisk Instituts (MI) meteorologer - med det seneste vejrkort under armen - på skift cyklede fra instituttet, der dengang lå på Esplanaden i København, til lufthavnen for her at "briefe" besætningerne om såvel de aktuelle som de forventede vejrforhold på flyvestrækningerne. Dette arrangement kunne dog ikke opretholdes, og i 1926 blev der derfor, som led i luftfartens øvrige flyvesikringstjeneste, etableret en egentlig flyvemeteorologisk tjeneste, og dermed var grunden lagt til Flyvevejrtjenesten (FLV), der senere blev udviklet under Statens Luftfartsvæsen (SLV)

I begyndelsen af 1950'erne blev militærflyvningen, der hidtil var foregået i Hærens Flyvetropper og Marinens Flyvevæsen, samlet i et nyoprettet flyvevåben. Primært med henblik på betjening af dette flyvevåben oprettedes i 1953 Forsvarets Vejrtjeneste (FOV) under ledelse af en vejrtjenesteinspektør, rekrutteret fra MI, og bemandet med tekniske meteorologer ("flyvemeteorologer") fra FLV samt militært og civilt medhjælpspersonel til varetagelse af observations- og kommunikationstjeneste, kortplotning m.v.

Sammenlægning af de danske vejrtjenester i 1990

Fra sidst i 1940´erne og gennem de følgende 40 år var forhold vedrørende de danske vejrtjenester flere gange genstand for undersøgelser i forskellige kommissioner og udvalg. I 1949 nedsatte Marineministeriet en kommission bl.a. til behandling af spørgsmålet om en sammenlægning af de to daværende vejrtjenester, MI og FLV. Kommissionen gik ikke ind for en sammenlægning, men anbefalede oprettelse af et organ til koordinering af vejrtjenesternes virksomhed, og i 1953 nedsatte Forsvarsministeriet (FM) et Vejrtjenesteråd med rådgivende status for de nu tre vejrtjenester. Selv om der var tale om tre selvstændige vejrtjenester blev der samarbejdet på flere områder af fælles interesse, fx gennem fælles uddannelse af tekniske meteorologer og på områder inden for planlægning og drift af observations- og kommunikationsnet m.v.

På baggrund af et initiativ i 1962 fra det daværende forvaltningsnævns sekretariat drøftedes atter en sammenlægning af vejrtjenesterne dog uden resultat, idet man konstaterede at det etablerede Vejrtjenesteråd havde vist sig at fungere efter hensigten. Det etablerede samarbejde blev i øvrigt på foranledning af Vejrtjenesterådet i 1973 formaliseret ved en samarbejdsaftale mellem MI, SLV og Forsvarskommandoen (FKO) vedrørende anliggender af fælles interesse.

I 1979 afgav et i 1974 af Finansministeriet nedsat udvalg vedrørende rationalisering af vejrtjenesterne en betænkning hvori det bl.a. blev foreslået, at MI, FLV og FOV skulle sammenlægges til én institution under samme fagministerium. Der var ikke enighed om, hvorvidt sammenlægningen burde ske under FM, hvorunder MI og FOV allerede henhørte, eller Ministeriet for Offentlige Arbejder (MOA) under hvis ressort SLV og dermed FLV henhørte. I 1979 enedes de to ministerier om, at MOA skule nedsætte et udvalg, der skulle fremkomme med nærmere forslag vedrørende den nye vejrtjenesteinstitutions opgaver og struktur.

Ved kgl. resolution i 1981 blev MI og FOV overført fra FM til MOA, og i 1982 nedsatte MOA et udvalg vedrørende sammenlægning af de danske vejrtjenester (SAMVEJR), der fik til opgave at undersøge samt fremkomme med forslag til, hvorledes en sammenlægning kunne gennemføres.

SAMVEJR´s rapport forelå i 1985, men først i 1988 blev det besluttet, som led i regeringens afbureaukratiseringsplan, at gennemføre sammenlægningen af de tre vejrtjenester, hvilket skete pr. 1. januar 1990 i form af etableringen af det nye Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) under Transport- og Energiministeriet (dengang Ministeriet for Offentlige Arbejder - senere Trafikministeriet). Efter folketingsvalget i 2007 blev DMI overført til Klima- og energiministeriet der nu anno 2011 hedder Klima-, energi-, og bygningsministeriet.

Under ledelse af instituttets direktør siden 1987, dr.scient. Lars P. Prahm, og med chefen for den tidligere Flyvevejrtjeneste, luftfartsinspektør B. Claus Christensen som vicedirektør, fik det nye DMI til opgave at varetage principielt de samme opgaver som hidtil var løst af de tre vejrtjenester, at løse opgaverne ved anvendelse af væsentligt færre ressourcer end hidtil, og at fortsætte løsningen af instituttets forskningsopgaver, herunder klimaforskningen, som led i regeringens handlingsplan for miljø og udvikling.

Samarbejde med Forsvarskommandoen

Efter sammenlægningen blev der i 1992 indgået en samarbejdsaftale mellem DMI og FKO vedrørende den meteorologiske betjening af forsvarets enheder, og med henblik på en løbende koordinering af vejrtjenesteaktiviteterne blev særlige kontaktorganer oprettet med FKO's ledelse og med stabsmeteorologen (vejrtj. insp.), der tidligere havde varetaget den operative ledelse af FOV. Ligeledes er der senere blevet indgået samarbejdsaftale og etableret kontaktorganer med deltagelse af SLV's ledelse vedrørende den meteorologiske betjening af civilflyvningen.

DMI i dag

DMI, der ved vejrtjenestesammenlægningen havde sit hovedsæde i København på Lyngbyvej 100 i samme bygningskompleks som bl.a. Statens Konfektion (SKON), kunne i 1993, efter at SKON var flyttet til Birkerød, overtage hele komplekset, hvilket gav mulighed for i 1993 at gennemføre en samlokalisering af instituttets centrale aktiviteter. Den hidtidige centralflyvevejrtjeneste i Københavns Lufthavn kunne samtidig flyttes til og integreres i DMI's nye centralvejrtjeneste på Lyngbyvej 100.

I april 1997 kunne DMI fejre 125 års jubilæum. Udviklingen fra 1. april 1872 frem til i dag har været enorm såvel organisatorisk som teknisk, og DMI fremstår i dag som en organisation med ca. 370 medarbejdere.