twitter google+ facebook

Kæmpesatellit på størrelse med minibus forlænger lang dataserie

Onsdag morgen i denne uge blev den 3. europæiske Metop Satellit sendt i kredsløb om jorden af den europæiske rum-organisation EUMETSAT. Det skete i samarbejde med søsterorganisationen ESA.

Opsendelsen blev foretaget med en Soyuz-raket fra Europa’s Spaceport i Fransk Guiana. De tre Metop satellitter udgør EUMETSAT’s meteorologiske Polar observations system (EPS ). Ombord på satellitterne er instrumenter, der måler atmosfærens temperatur og vandindhold. Det er til stor gavn for vejrmodellers evne til at forudsige vejret.

Metop-A, -B og -C, som de 3 satellitter hedder, er kæmpesatellitter på størrelse med minibusser, der udover at måle atmosfærens temperaturer og vanddamp også måler jordens overflade. For eksempel radaren ASCAT, der kan måle vindhastigheder over hav, havis og sne og jordfugtighed.

Desuden bærer Metop satellitterne på en aldrende instrumenttype ved navn Advanced Very High Resolution Radiometer, AVHRR. Dette instrument blev første gang sendt i kredsløb om jorden med den amerikanske NOAA-7 satellit i 1981 (lignende instrumenter endda endnu tidligere).

I dag findes AVHRR instrumentet både på amerikanske og europæiske jordobservations satellitter og indgår derved i et satellitsamarbejde på tværs af Atlanten, der netop sikrer konstant overvågning af jorden med fuld dækning.

Døgnets middeltemperatur for Grønlands indlandsis og omkringliggende hav og havis, målt med termisk Infrarød sensorer fra AVHRR instrumentet på Metop-B.

Fjorten AVHRR instrumenter, på lige så mange satellitter, har således sikret 35 års daglige målinger af jordens temperatur og albedo. Onsdag morgen blev de næste cirka 10 år med AVHRR data så sikret, da EUMETSAT sendte den 3’die europæiske Metop Satellit, Metop-C, i kredsløb.

DMI har i mange år anvendt data fra AVHRR satellitterne. I vejrtjenesten anvendes de ofte til at se på skysystemer, i tv bruges de tit til at vise Danmark fra oven på en skyfri dag og i forskningsafdelingen har AVHRR data i mange år været brugt til at bestemme bevægelser af den arktiske havis og måle havets og isens temperatur.

Desuden arbejder DMI på at lave en temperatur-klimatologi for Arktis og Antarktis, baseret på den lange tidsserie af AVHRR data. Et eksempel på DMI’s daglige overvågning af temperaturerne i Grønland med AVHRR data kan ses i figuren.

AVHRR er en satellit instrumenttype, der har eksisteret siden 1978, og som har målt skyers og jordoverfladens temperatur og albedo lige siden. Instrumentet har i dag 6 kanaler, 3 kanaler der måler refleksion af sollysets og 3 infrarøde kanaler, der måler varmeudstrålingen fra skyer og jordoverfladen.

Alle
AVHRR-instrumenter flyver på satellitter i polære kredsløb. Det vil sige, at de næsten flyver nord-syd hen over himlen og når hele vejen rundt om jorden på 100 minutter. Når et AVHRR-instrument bevæger sig hen over himlen kan den se i et ca. 2600 km bredt bælte, hvilket betyder, at den når at måle både nord- og sydpolen 14 gange i døgnet.

Af Gorm Dybkjær og Rasmus Tonboe

Redaktion Anna Røbæk

9. november 2018