twitter google+ facebook

40 års målinger af havisen giver klare svar

For præcis 40 år siden, d. 24. oktober 1978, blev et nyt instrument til måling af havis sendt ud i rummet. Måleinstrumentet hedder SMMR og blev sendt ud i rummet ombord på NASA's NIMBUS 7 satellit. Disse målinger giver afgørende information omkring havisudbredelsen i Arktis og er uundværlige for klimaforskere og FN's klimapanel, når de undersøger de markante ændringer, som er sket. 

 

For at se,hvordan havisens udbredelse har ændret sig, har DMI, sammen med NASA, ESA og EUMETSAT (amerikanske og europæiske rumfartsorganisationer) genbehandlet satellitdata for de seneste 40 år.

Ud fra disse data er det lykkedes at rekonstruere havisens udbredelse og se, hvordan den har ændret sig siden 1978, og resultaterne taler for sig selv. Havisen er under hårdt pres fra de globale klimaforandringer.

 

Det ses blandt andet at:

 

  • Istykkelsen om sommeren er kun det halve af, hvad den var tidligere.
  • Sommerudbredelsen er ligeledes halveret, og der er derved nu kun en fjerdedel så meget is, som der var i 1970’erne.
  • Datoen, hvor havisen igen begynder at dannes (også kaldet opfrysningsdatoen), forskydes til senere på året. Sæsonen med frysning bliver derved kortere og kortere.
  • Samtidig bryder isen op tidligere langs hele iskanten. Der er f.eks. store områder i Barentshavet, hvor der er åbent vand i omkring 3 måneder længere nu, end der var i slutningen af 1970'erne.
De røde områder viser hvor der nu er flere dage som åbent vand i forhold til for 40 år siden. Satellitterne er et meget vigtigt værktøj som grundlag for sådanne konklusioner.

Det internationale samarbejde fortsætter i fremtiden mod 2040

Ligesom NASA’s NIMBUS-program i 1970'erne, der gik ud på at udvikle ny satellit-teknologi, foregår der i dag tilsvarende Europæiske udviklingsprogrammer, som DMI også er med i. Kortlægningen af havisen fortsætter dermed i fremtiden og følger op på den allerede eksisterende 40-årige observations-serie.

Dette samarbejde skal munde ud i et nyt instrument, der ligner SMMR meget, og som hedder Microwave Imager (MWI). MWI skal sendes op i 2023 med en satellit kaldet MetOp SG. Dette skal sikre, at haviskortlægningen kan fortsætte indtil omkring 2040.

Bedre og flere målinger i fremtiden

For at sikre at målingerne fortsætter i fremtiden er DMI også involveret i udviklingen af næste-generations satellitter til kortlægning af havis.

Det nye instrument, der hedder Copernicus Imaging Microwave Radiometer (CIMR) vil have meget bedre opløsning og  det vil også kunne kortlægge havoverfladens temperatur.

Havtemperaturen er vigtig at kende bl.a. fordi den kan indgå i yderligere forskning af klimaet og gøre os klogere på det område, hvor vi ikke har ret mange observationer. Derudover kan målingerne også bruges i vejrmodeller og dermed øge kvaliteten af vejrudsigterne for de kommende døgn.

SMMR fakta

SMMR står for Scanning Multichannel Microwave Radiometer, og som navnet siger, er det et mikrobølge radiometer, der måler termisk mikrobølgestråling fra jordens overflade og atmosfæren ved forskellige bølgelængder (mellem 8 mm og 5 cm). Udstrålingen fra is og vand er meget forskellig ved disse bølgelængder, og et af de primære formål med satellitten var fra start at kortlægge havisen.

NIMBUS 7 var den sidste satellit i serien i NASA’s succesrige udviklingsprogram NIMBUS. Programmet startede med NIMBUS 1 i 1964 og NIMBUS 7 blev som den sidste sendt i kredsløb om jorden for 40 år siden d. 24 Oktober 1978. Det skete med en Delta raket fra Vandenberg Air Force Base i Californien.

Af Rasmus Tage Tonboe
Redigeret af Herdis Preil Damberg
24. oktober 2018