twitter google+ facebook

Jagten på årtusindets koldeste martsdøgn

Hvor koldt kan et døgn blive i marts? Og var det, vi havde den 1. marts 2018, mon det koldeste af slagen i det ny årtusind? Klimatolog Mikael Scharling har svarene.

Gennemsnitstemperaturen i Danmark den 1. marts 2018 var bidende kolde minus 5,6°C. Det gør døgnet til det næstkoldeste martsdøgn siden årtusindskiftet kun overgået af den 3. marts 2005 med minus 6,5°C. Klik for større version.

Den 1. marts 2018 var bidende kold. Gennemsnitstemperturen for døgnet på landsplan var minus 5,6°C. Det både lyder og er koldt, men er det mon også det koldeste marts-døgn, vi har oplevet i det nye årtusind?

"Næsten, men nej", siger klimatolog Mikael Scharling.

For at besvare spørgsmålet har han plottet gennemsnitstemperaturen for alle marts-døgn siden årtusindskiftet.

"Et døgn stikker ud og overgår i går. Den 3. marts 2005 lå døgnets middeltemperatur på minus 6,5", siger klimatologen.

Du finder data plottet i grafen nedenfor.

Gennemsnitstemperaturen i Danmark i alle martsdøgn siden årtusindskiftet. Den 3. marts 2005 stikker ud som den absolut koldeste med et gennemsnit på minus 6,5°C. Den 1. marts 2018 er no. 2 med minus 5,6°C. Grafik Mikael Scharling. Klik for større version.

De kommende døgn bliver fortsat kolde, men et kig på prognoserne afslører, at vi næppe når ned på hverken de minus 6,5°C eller de minus 5,6°C igen i denne opgang.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2. marts 2018.

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder