twitter google+ facebook

DMI er med til at udforme fremtidens satellitter

Grafikken viser Europas Sentinel-3 satellit. Forskere fra DMI står for at udvikle den model, der oversætter satellittens målinger af hav og is i Arktis til præcise og brugbare temperaturdata. Grafik ESA.
De mest kendte data fra satellitter er de satellitbilleder i den synlige del af spekteret, som blandt andre tv-meteorologerne bruger. Her er det et pletvist sneklædt og stort set skyfrit Danmark den 1. marts 2013. Satellitter se dog også temperaturer, koncentrationer af gasser, bølgehøjder, tætheden af vegetation, fugtighed i jord- og luft og meget, meget mere.

To af DMI's forskere vejleder det europæiske rumagentur i valget af den helt rigtige udstyrspakke til en af Europas kommende satellitter.

ESA, det europæiske rumagentur, har netop udpeget et panel af eksperter, der skal stille krav til den næste generation af Europas jordobservations-satellitter; de såkaldte Sentinel'er.

Som det eneste institut har DMI fået to forskere med i panelet, en såkaldt Mission Advisory Group. Mission Advisory Group eller MAG er et panel af eksperter, der er udvalgt til at rådgive ESA om de videnskabelige fordele og ulemper ved udformningen af instrumenter til satellitterne.

"At DMI er i stand til at sidde med i MAG med to personer, er en klar anerkendelse af den store faglighed og de stærke kompetencer på internationalt niveau, som DMI besidder indenfor remote sensing", siger daglig leder af området ved DMI, Ole Krarup Leth.

Remote sensing er betegnelsen for det at måle forskellige parametre på stor afstand - ofte ved hjælp af satellitter.

Mission skal gøre en forskel

Som medlem af MAG'en bliver det de to forskere fra DMI's opgave at fastsætte kravene til den satellit, der blandt andet skal måle havoverfladens temperatur og udbredelsen af havis i Arktis og Antarktis. De to forskere er: Jacob L. Høyer, ekspert i måling af havoverfladens temperatur og Rasmus T. Tonboe, ekspert i kortlægning af havis.

"Det bliver vores opgave at definere en mission, der kan gøre en forskel i kortlægningen af havoverfladetemperatur og havis", siger Rasmus Tonboe.
"Målet er, at vi skal forbedre vejr- og ocean-prognoserne til gavn for virksomheder og borgere i Danmark og Grønland".

Detaljerne omkring instrumenterne på de kommende Sentinel'er skal fastlægges over det næste halvandet år.

Fem i kredsløb og flere på vej

Sentinel-satellitterne er en del af EU's Copernicus-program. De overvåger miljøet og klimaet - særligt i Europa og de omkringliggende farvande, men også i resten af verden.

Der er for tiden fem Sentinel-satellitter i kredsløb med forskellige måleinstrumenter ombord. Sentinel-1 har en radar, som DMI bruger i stor stil til at kortlægge havis og isbjerge med i den grønlandske istjeneste. Sentinel-2 har et kamera, der leverer billeder af Jorden i 10 m. opløsning, og Sentinel-3 har blandt andet et infrarødt kamera, som DMI bruger til at kortlægge havets og isens overfladetemperatur.

Fælles for alle data fra Sentinel-satellitterne er, at de er frit og gratis tilgængelige for alle borgere og virksomheder i EU.

Af Trine Pedersen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. marts 2018.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder