twitter google+ facebook

Sankt Hans og hans kroniske forsinkelse

I Danmark fyrer vi op for bålet, grillen og sangstemmerne d. 23. juni for at fejre Sankt Hans og midsommer. Der er bare en fejl i billedet. Årets længste dag er ikke d. 23. men d. 21. juni. Det er kristendommen, som er årsag til forskydelsen.

Den 21. juni 2018 kl. 12:07 har vi sommersolhverv på den nordlige halvkugle. Det betyder, at det er den dag på året, hvor Solen bevæger sig højest op på himlen i sin bane, og det er derfor årets længste dag.

Mere præcist er dagen ved sommersolhverv ca. 17,5 time lang mod ca. 7 timer ved vintersolhverv. Selve ordet stammer fra det oldnordiske ’sólhvarf’, som betyder ’solvending’.

Fysikken bag fænomenet

At vi har sommersolhverv skyldes, at den akse, som Jorden roterer om sig selv på, hælder 23,4 grader i forhold til vores bane om Solen. Aksen peger altid i den samme retning – nemlig mod Nordstjernen.

Hældningen betyder, at den nordlige halvkugle læner sig væk fra Solen i vinterhalvåret og ind mod Solen i sommerhalvåret. For den sydlige halvkugle gælder det modsatte. Denne hældning er grunden til, at vi har årstider.

Ved ækvator, hvor hældningen på rotationsaksen næsten ikke mærkes, er der ingen årstider. 

Jordens hældning og bane omkring Solen. Angivelserne er set ift. den nordlige halvkugle.

Den 21. juni er den dag, hvor den nordlige halvkugle er vendt tættest ind mod Solen.

Sommersolhverv er således et globalt fænomen modsat f.eks. nytår, som sker forskudt over hele kloden gennem et døgn. Der er kun ét bestemt tidspunkt, hvor Jorden og Solen er indbyrdes placeret på den måde.

Derfor varierer det fra lokation til lokation præcist hvornår på døgnet lokal tid, som fænomenet indtræffer. 

Selvom Danmark er et lille land, vil det af den grund også være forskelligt præcist hvor lang, dagen d. 21. juni er afhængig af, hvor i landet man befinder sig.

Heksefiguren på toppen af bålet har intet med den historiske hekseafbrænding at gøre. Det er en tradition, der kom til i starten af 1900-tallet fra Tyskland.

Den forsinkede Sankt Hans

Før kristendommens indtog betragtede man sommersolhverv som et særlig magisk døgn. Der var bla. ekstra aktivitet i underverdenen, og bålets tændtes for at holde det onde væk.

Da kristendommen kom til, valgte man at lægge Johannes Døberens fødselsdag d. 24. juni - tæt på den allerede eksisterende midsommerfest. Johannes Døberen går under mange navne, blandt andet Sankt Hans.

I de nordlige lande har vi tradition for at fejre ting aftenen før – ligesom vi holder jul d. 24. december om aftenen og ikke d. 25. om morgenen. Af den grund fejrer vi ligeledes Sankt Hans om aftenen d. 23. juni.

Pas på dyrene!

Hvert år må mange mindre dyr som fugle og pindsvin lade livet i Sankt Hans-bålenes flammer.

Det kommer sig af, at vi ofte begynder at samle grene og kvas sammen til bålet i god tid. For en stor del af vores firbenede og bevingede venner er en sådan grenbunke et oplagt sted at flytte ind.

Derfor skal man altid flytte sin bålbunke på selve dagen inden, der tændes ild til den, så man kan nå at opdage og bortskræmme eventuelle beboere.

Af Lærke Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 19. juni 2018

 

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder