twitter google+ facebook

Efter sommerlig maj: 21 varmerekorder i træk

Maj endte rekordvarm og sendte 1889 ned på 2. pladsen. Dermed er Danmarks seneste 21 temperaturrekorder alle varmerekorder.

I tabellen til højre finder du Danmarks kulde- og varmerekorder - både de absolutte og dem for kalendermånederne, for årstider og år i Danmark.

Øverst står nu maj 2018 med 15,0°C. Den tidligere rekord var Danmarks ældste varmerekord fra maj 1889.

Tabellen består af tre søjler. Den første angiver måneden/tidsrummet, den anden året og den sidste rekordtemperaturen.

Lyse brune celler er måneds-, årstids- eller års-rekorder; altså rekorder for en gennemsnitstemperatur i en periode i Danmark som helhed.

Mørke brun-røde celler er absolutte varmerekorder opgjort på månedsbasis; dvs. det er enkeltmålinger ét sted i Danmark.

Det samme system er benyttet for kulderekorder: Grønne er måneds-, årstids- eller års-rekorder. Blå er absolutte kulderekorder opgjort på månedsbasis.

21 varmerekorder i træk

Tabellen afslører, at det nu er over 30 år siden, Danmark fik sin seneste kulderekord. Dengang i 1987 havde vi den koldeste sommer, siden DMI begyndte de landsdækkende målinger i 1874.

Siden sommeren 1987 har Danmark fået en imponerende kaskade af hele 21 varmerekorder i træk. Flere af rekorderne er endda tangeret i løbet af perioden.

I 'Værd at Vide' til højre finder du link til både klimanormaler og vejrrekorder for Danmark.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. juni 2018

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder

Periode År Temp.°C
MAJ 2018 15,0
År 2014 10,0
OKT 2011 26,9
APR 2011 9,9
Forår 2007 9,0
Vinter 2006-07 4,7
JAN 2007 5,0
DEC 2006 7,0
Efterår 2006 12,6
NOV 2006 8,1
OKT 2006 12,2
JUL 2006 19,8
JAN 2005 12,4
SEP 1999/2006/2016 16,2
Sommer 1997 17,7
AUG 1997 20,4
APR 1993 28,6
MAR 1990/2007 6,1
MAR 1990 22,2
FEB 1990 5,5
FEB 1990 15,8
Sommer 1987 13,4
JAN 1982 -31,2
DEC 1981 -25,6
DEC 1981 -4,0
JUL 1979 13,6
AUG 1975 36,4
NOV 1973 -21,3
NOV 1968 18,5
Vinter 1940/1963 -3,5
DEC 1953 14,5
Efterår 1922/1952 6,7
JUN 1947 35,5
FEB 1947 -7,1
MAR 1942 -3,5
FEB 1942 -29,0
JAN 1942 -6,6
JUL 1941 35,3
JUN 1936 -3,5
JUN 1923 10,7
APR 1922 -19,0
NOV 1919 0,7
SEP 1906 32,3
OKT 1905 5,2
JUL 1903 -0,9
AUG 1902 12,8
MAJ 1902 8,1
MAJ 1900 -8,0
MAJ 1892 32,8
JUN 1889 18,2
Forår 1888 2,9
APR 1888 2,5
MAR 1888 -27,0
SEP 1886 -5,6
AUG 1885 -2,0
OKT 1880 -11,9
År 1879 5,9
SEP 1877 10,0