twitter google+ facebook

10 ting, du kun kan gøre i frostvejr

En sø er ved at fryse til, desværre tager det tid, og det er ikke hvert år, at frostgraderne er mange eller lange nok. Foto Klas Schmidt.
Tørresnoren behøver ikke være arbejdsløs, bare fordi det er frostvejr.
Klaser af istapper langs sydbredden af Furesøen dannet af sprøjt fra bølger i hård frostvind. Foto Carl Høgsted.
Manke af håris, der skyder op fra en gren i Tokkekøb Hegn. Foto Tine Dornhoff Eriksen.
Rimfigur på taget af en bil. Foto Niels Hansen.
Mange vintersportsgrene er helt afhængige af is.

Danmark får nogle dage i frostens greb. Varmeregningen stiger, og vi fryser mere, når vi er ude. Men kulde har også positive sider. Her har vi samlet 10 af dem til dig

1. Ture i våde områder
Selv efter én nat med få frostgrader er naturen hård på overfladen. Så kan du gå eller cykle på steder, der så sent som i går var for våde eller plørede. Arbejdet med at rense f.eks. støvler, hund, løbesko eller mountainbike efter en skovtur er pludseligt minimeret til næsten ingenting. Og efter de typisk våde efterårsmåneder er det bare dejligt.

2. Billig tørring af tøj
Tørretumbleren er mere effektiv om vinteren, fordi indendørsluften indeholder mindre vanddamp, og derfor har større tørrepotentiale. Men du kan også tørre dit tøj udendørs i klar frostluft. Er tøjet stadig varmt efter turen i maskinen, kan du direkte se, at vandet fordamper.

3. Nem brændehugning
Har du friskt træ liggende, som skal flækkes, så er det nu, du skal finde øksen frem. Når saften i træet fryser, er det væsentligt nemmere at kløve en brændeknude, fordi træet nærmest ’splintrer’. Knaster er dog lige irriterende uanset temperatur.

4. Aktiv dødshjælp til utøj
Er dit hjem plaget af f.eks. møl eller husstøvmider, kan du sætte sengetøj, sofapuder, dyner og madrasser ud i frosten et døgns tid. Det tager livet af de fleste af boligens små plageånder. Har du allergi pga. husstøvmider, mindskes den dog ikke, når miderne dør. Det er nemlig deres ekskrementer, der indeholder de allergener, vi reagerer på. Dem fjerner kun vask. Skal vasken tage miderne med, skal den være på mindst 60°C.

5. Færre gener fra brændeovnen
Jo koldere, det er, jo hurtigere stiger røgen fra brændeovn og kamin opad, så den ikke ender som en tyk, usund tåge over dit nabolag. Det skyldes, at opstigningsraten er ligefrem proportional med forskellen mellem røgens og luftens temperatur.

6. Billig afkøling af mad
Har du mad, der skal i fryseren, tilbyder naturen dig en hjælpende hånd. Hvis du køler din gryderet fra 60°C ned til minus 5°C ved at stille den udenfor et par timer, så har du sparet op mod 85% af elforbruget til indfrysning på vejen ned mod de anbefalede minus 18°C. Tricket kan også bruges, hvis maden bare skal i køleskabet, men så skal den tages ind, inden den fryser. I samme boldgade er afrimning af fryseren. Madvarer kan stå udenfor i en frysetaske eller en isoleret kasse i de timer, det tager at afrime fryseren*.

7. Transport af tunge ting i haven
Når jorden er frossen, har du mulighed for at trille eller slæbe store ting rundt i haven - f.eks. større pynte-sten - uden at ødelægge plænen. Og er der bare den mindste smule sne, eller blot et tykt lag rim, er slæbning også nemmere, fordi det hele ’glider lettere’.

8. Jagt på håris, istapper, rim og andre smukke ting i naturen
Når temperaturen går fra plus til minus, overgår vand fra flydende til fast form. Det skaber mange og smukke naturfænomener, som f.eks. rim, istapper og håris. Hvorfor ikke dedikere en tur i naturen til at se, hvor mange du kan finde?

9. ’Lav din egen iståge’ og andre eksperimenter
Faseovergangen af vand fra flydende til fast form kan også benyttes til at lave egne fysik-eksperimenter eller til at bygge isskulpturer.

10. …at stå på skøjter…
Den mest åbenlyse aktivitet, frosten tillader, er en skøjtetur. Men hvor meget isen end trækker i børn og barnlige sjæle, så skal I vente, til den kan bære. På offentlige søer er det kommunen, der skal give tilladelse. Har du adgang til en privat sø, er det dig selv, som står med ansvaret. Typisk skal isen være mellem 13 og 18 centimeter, før den bliver erklæret sikker. Og som tommelfingerregel vokser isen med 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time. En periode på 24 timer med en konstant temperatur på minus 5°C skaber altså teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer * 5 graders frost * 0,1 millimeter). Dermed skal der meget kulde til, før vi overhovedet får muligheden, og det lykkes ikke hvert år. Øv! Men så må du kaste dig ud i et af de 9 første forslag.

God vinter!

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, senest redigeret 2. februar 2018.

* Tak til læser Niels Kristian Jensen for pointen om afrimning.

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder