twitter google+ facebook

2018 scorer den tidligste sommerdag i 54 år

Klokken 14.50 den 19. april 2018 passerede termometeret på DMI's vejrstation ved Karup 25°C. Det gør dagen til den tidligste sommerdag siden 1964

25,2°C stod termometeret på, da DMI's meteorologer kl. 14.50 tjekkede temperaturen i Karup. Dermed kommer den 19. april 2018 i det store vejrarkiv som en officiel sommerdag, og det er tidligt.

"Vi har officielle sommerdage i april i snit hvert 12 år, og vi skal helt tilbage til 1964 for at finde en, der er tidligere end den 19. april. Dengang passerede vi de 25°C allerede den 17.", siger klimatolog Mikael Scharling.

Dermed er det 54 år siden, vi har haft en tidligere sommerdag end i 2018.

Klokken 18 har Mikael Scharling opgjort dagens temperaturer, og maksimum bliver 26,7°C målt ved Karup. 26,7°C er varmere, end noget DMI målte i hele sommeren 2017. Der blev maksimum 26,6°C ved Abed på Lolland den 15. august.

Maksimum den 19. april 2018 ved stationer over 25,0°C frem til kl. 18.00

  • Karup: 26,7°C
  • Store Jyndevad: 25,6°C
  • Borris: 25,5°C 
Dagens maksimumtemperaturer frem til klokken 18 den 19. april 2018. Varmest var Karup med 26,7°C. Grafik Mikael Scharling.


Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 19. april 2018

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder