twitter google+ facebook

Tvillingesatellitter fordobler Europas forkromede overblik

En Sentinel-2-satellit på arbejde.

Mens du sov steg en Vega-raket mod himlen. Med om bord var satellitten Sentinel-2B, som om få måneder er klar til hjælpe sin søster Sentinel-2A med at få det helt store overblik

Natten til tirsdag sendte Europa endnu et satellit i Sentinel-serien op i rummet. Denne gang var det Sentinel-2B, der med lidt hjælp fra en Vega-raket sluttede sig til søstersatellitten Sentinel-2A, som blev sendt op i sommeren 2015.

"De nu to Sentinel-2-satellitter leverer data fra en optisk sensor i verdensklasse. Den giver både os på de meteorologiske institutter og brugerne billeder af vores klode i ti-meters opløsning. Alle kan se, hvad der foregår, når der ikke er skyer", siger Matilde Brandt Kreiner - projektleder på DMI's leverance af satellit-baserede hav- og is-produkter til Copernicus Marine Service, CMEMS.

Permanent dækning af Arktis

Den første Sentinel-2-satellit blev sendt op i sommeren 2015. Den flyver i en lav polarbane, der tillader den at fotografere hele kloden på 10 dage. Fordi den passerer polområderne på hvert kredsløb, er dækningen bedre, jo længere fra ækvator et område befinder sig. Europa er således dækket hver 6. dag.

"Med endnu en Sentinel-2 i samme type kredsløb, dækker de to satellitter tilsammen kloden hver 5. dag og Europa hver 3. For dem på DMI, der fokuserer deres arbejde i Arktis, betyder to satellitter stort set permanent dækning. Det er fantastisk", siger Matilde Brandt Kreiner.

Ud over Sentinel-2A og 2B, er Sentinel-1A og 1B allerede i kredsløb. Det er radarsatellitter, der ser gennem skyer og i mørke. Derfor er de kritiske dataleverandører, når DMI udarbejder kort over havis og isbjerge til støtte for skibsfarten ved Grønland.

Også Sentinel 3A befinder sig i rummet. Dens primære instrument er et jordrettet, superfølsomt termometer, der blandt andet leverer vigtige havtemperaturer til vejrmodellerne.

Sentinel-data er gratis

Data fra de nu 5 Sentinel-satellitter er gratis tilgængelige for alle via det såkaldte Copernicus-program. Det gælder både de rå satellitdata og de raffinerede produkter, som blandt andre DMI oparbejder.

Copernicus finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram, dvs. Sentinel-satellitterne, udvikles af Den Europæiske Rumorganisation, ESA. ESA har opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.

Der er mere om Sentinel-satellitterne og gratis adgang til data fra 'Værd at Vide' til højre.

Matilde Brandt Kreiner kan kontaktes via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. marts 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder