twitter google+ facebook

Havisen topper i bunden af tabellen

Hvert år i marts topper havisen i Arktis med sin største udbredelse. I år er toppen dog bemærkelsesværdig lav efter et halvt år med usædvanligt høje temperaturer

Hver dag igennem hele vinteren har arealet af havis i Arktis, med få undtagelser, ligget på det laveste målte niveau for årstiden. Det samme ser ud til at blive tilfældet for årets maksimale udbredelse, der typisk falder midt i marts. Her kulminerer efterårets og vinterens tilvækst af isen, inden afsmeltningen gennem foråret og sommeren overtager som den dominerende proces. 

Bunden er nået 

"Lige nu ligger isudbredelsen cirka på samme niveau som i vintrene 2006, 2015 og 2016", " siger isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe.

Den største udbredelse i de tre vintre var dog en smule større, end noget vi har set i år.

Det betyder, at hvis der ikke sker noget uventet, så står 2017 som det laveste maksimum i havis, der er målt. Det er dog ikke en klar rekord, påpeger isforskeren, som hellere vil kalde det for en tangering. 

"Chancerne for en sen tilvækst af havisen er små. Vi har en kraftig varme-anomali over Kara- og Laptevhavet i øjeblikket, og relativt varm luft strømmer ind over Barentshavet", siger Rasmus Tonboe. 

Det er netop i Barentshavet, Karahavet og i Okotskhavet nord for Japan, at der mangler is i forhold til et normalt år. 

Udbredelsen af havis i millioner kvadratkilometer for marts (måneden for maksimum) og september (måneden for minimum) på den nordlige halvkugle i de seneste 39 år. Bemærk skalaen på y-aksen, der ikke går i 0. Data for maksimum 2017 er endnu ikke tastet ind. Grafik fra ocean.dmi.dk.

20°C varmere end normalt

Temperaturen i nordpolsområdet har lige siden september ligget både 5, 10 og 15°C over normalen. I en kort periode i efteråret var det endda hele 20°C varmere end normalt. Og det har konsekvenser for isen, fortæller Rasmus Tonboe.

"Når det er varmt i Arktis, som det i særdeleshed har været det seneste halve år, så har isen dårlige vækstbetingelser. Det betyder, at arealet er lavt, men det betyder også, at isen er tynd. DMI’s egen is-model viser, at det samlede volumen af is i år deler bundrekorden med sidste år". 

Is-volumet er tykkelsen ganget med udbredelsen. 

At der er rekordlidt is i Arktis netop nu, er ingen overraskelse for Rasmus Tonboe. Han forudså situationen allerede i september 2016, hvor havet i hele det arktiske område var usædvanligt varmt. Det varme hav skyldtes igen, at Arktis havde meget lidt is allerede i foråret og ved indgangen til sommeren 2016. Når isen er væk, får Solen længere tid til at varme vandet op. På samme måde har den forsinkede tilfrysning effekter, der rækker ind i fremtiden. Det betyder nemlig, at isen har kortere tid til at vokse sig tyk i løbet af vinteren. Og når foråret kommer, så er isen tyndere og ikke helt så kold, og så bryder den tidligere op. Dermed opstår en uheldig og potentielt selvforstærkende, ond cirkel, der er svær at bryde.

Sommervejret bliver afgørende 

Den lave udbredelse og tykkelse giver isen et dårligt udgangspunkt inden sommerens afsmeltning. Rasmus Tonboe vurderer, at naturlige variationer i sommerens vejrforhold får stor indflydelse på den svækkede havis og dermed på, hvor meget is, der er tilbage, når den rammer sit årlige minimum i udbredelse i september. 

"Det, der bliver afgørende, er, hvornår afsmeltningen starter i nordpolsområdet, og hvor kold eller varm en sommer, det centrale Arktis får" påpeger isforskeren.
"Det kan vi ikke vide endnu, men den første indikator får vi i starten af juni, når lufttemperaturen når op på nul grader i nordpolsområdet". 

Udbredelsen af havisen i Arktis er faldet de seneste godt 40 år, og niveauet ligger langt under det, der herskede i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne. Det understreger en sammenligning af udbredelsen det seneste halve år med udbredelsen i tidligere perioder. 

"Fra tilfrysningen startede i september og frem til december manglede der omkring 1.000.000 kvadratkilometer is i forhold til gennemsnittet for de seneste 5 år. Det gennemsnit var i forvejen lavt. Bruger vi perioden fra 1978 til 2000 som udgangspunkt i stedet, så manglede der 2.000.000 kvadratkilometer. 1.000.000 kvadratkilometer svarer til 23 gange Danmarks landareal" slutter Rasmus Tonboe.

Rasmus Tonboe kan kontaktes via pressetelefonen på 39 15 75 09 

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 22. marts 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder