twitter google+ facebook

Vinterprognosen versus virkeligheden - hvor gik det galt?

Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.

Vinteren ser ud til at ende varmere, end DMI's sæsonprognose forventede. Meteorolog forklarer forskellen

Var sæsonprognoserne for vinteren rigtige? Spørgsmålet er relevant, da DMI's lange prognoser gav fingerpeg om, at vinteren kunne blive koldere end normalt. Det er indtil videre ikke tilfældet. Som det ser ud nu, bliver vinteren koldere end sidste år, men stadig varmere end normalt.

Hvad sagde vi?

I oktober skrev vi bl.a. følgende om vinteren:
Der er tegn på højere tryk end normalt over det nordligste Europa og lavere mod syd. Der forekommer hyppige frembrud af kold luft.
og
I de tilfælde, hvor højtrykket ikke bygges op over Nordskandinavien, passerer fronterne Danmark med mildt vejr og sandsynligvis temperatur omkring eller noget under den normale.

I november skrev vi tilsvarende:
December starter formentlig koldt med højtryk over Skandinavien. Det er dog usikkert, hvornår vestenstrømning slår igennem. Tendensen fortsætter ind i januar og februar med større usikkerhed. Umiddelbart ventes skift mellem kolde og mildere periode. Der er øget tendens til kuldeperioder.

”Det var tydeligt, at der blev lagt mest vægt på kulden i prognosen, når den blev formidlet. Så den blev opfattet koldere, end den egentlig var”, siger energimeteorolog Tim Peterson.

Kulden gik forkert

Energimeteorologerne, der står for de lange udsigter, kigger på mange forskellige informationer for at komponere en sæsonprognose.

De kigger bl.a. på prognoskort fra det fælles europæiske regnecenter for meteorologi, ECMWF, som udarbejder lange, globale vejrprognoser. Kortene fra ECMWF for uge 50 og 51 viste et klart signal til kulde over Skandinavien, men virkeligheden endte noget anderledes. Især uge 51 blev noget mildere end ventet.

Det forudsagte kuldefrembrud indfandt sig dog også i den virkelige verden. Det ramte blot noget sydøstligere end forventet. Se kortene nedenfor.

ECMWF’s beregning af hvor der forventes koldere og varmere end normalt i uge 51. Forudsigelsen er lavet i uge 47. Bemærk kuldeområdet over Skandinavien og Rusland. Desuden er der varme ved Grønland og Island. Klik for stor version.
Kortet viser, hvordan det i virkeligheden gik i uge 51. Varmen kom ind over Skandinavien, og kulden lå over det sydlige Rusland, Ukraine, Sortehavet og Tyrkiet. Klik for stor version.


”Sæsonprognoserne er ikke så præcise som de korte udsigter, men for det meste giver de et godt fingerpeg om vejrudviklingen”, siger Tim Peterson.

Det gik galt, fordi…

I midten og slutningen af november så det ud til, at december ville blive præget af negativ NAO (den NordAtlantiske Oscillation).

NAO er defineret ud fra forskellen i lufttryk mellem en vejrstation på øgruppen Azorerne, hvor trykket generelt er højt, og en vejrstation på Island, hvor trykket generelt er lavt. Såkaldt negativ NOA betyder større sandsynlighed for koldluftsudbrud over Skandinavien og i gennemsnit noget under normal temperatur. Du kan læse mere om NAO fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Flere prognoser antydede desuden blokerende højtryk nord og nordvest for Danmark og dermed en sydligere lavtryksbane, men sådan gik det ikke. Vi fik i stedet et meget stationært højtryk i nærheden af Danmark - ofte lige syd for Skandinavien. Det gav os meget mild luft fra vest og sydvest, mens koldluften altså bevægede sig ned over Østeuropa og Rusland.

Vi havde derudover en meget svag Madden-Julian-Oscillation, hvilket også påvirker prognoserne. Madden-Julian-Oscillation er en kobling mellem storskala cirkulation, og den tropiske konvektion i Det Indiske Ocean og Stillehavet. Det er her, der dannes kraftige regn- og tordenbyger. Hvis den tropiske konvektion forskydes fra det østlige Indiske Ocean og Indonesien ud mod Stillehavet, så forskydes svingningerne på jetstrømmen lidt mod øst. Denne forskydning har også betydning for Europa, da højtryk vil bevæge sig mod vest og ud over Nordatlanten. Dette giver en stor sandsynlighed koldluft over Skandinavien og Europa.

”Vinterprognosen for 2016-17 viser, hvordan en forholdsvis lille fejl i global sammenhæng får enorm betydning, når vi prøver at forudsige temperaturen tre til fire uge i forvejen for et lille geografisk område som Danmark”, slutter Tim Peterson.

Teksten er delvist baseret på oplæg fra energimeteorologerne Martin Lindberg og Tim Peterson.

Af meteorolog Klaus Larsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 25. januar 2017

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder