twitter google+ facebook

Danmark anno 2050: færre kælkedage og mindre skøjteis

Efter et kort frembrud af vintervejr er det igen fugtigt, mildt og gråt udenfor. Er det sådan, alle vintre bliver i fremtiden? Og hvad sker der med kulde, is og sne i et varmere klima? DMI's Martin Olesen giver dig svarene her

Når det er rigtig vinter i Danmark, er det glat, og trafikken snegler sig af sted. Varmeregningen stiger, og vi fryser, når vi færdes udenfor.

Det til trods, så kommer de fleste af os nok til at savne sne, hvis den pludselig udebliver helt. Men risikerer vi det i et fremtidigt, varmere klima? Og hvad med naturlig skøjte-is og dens dødtriste fætter glatføret?  Vi har spurgt klimaforsker og ekspert i Danmarks fremtidige klima Martin Olesen.

Temperaturen stiger stadig

"Vi har allerede nu betragteligt varmere vintre, end vi havde for 50 eller 100 år siden. Og den tendens fortsætter. Vi ved, at klimaet i Danmark ændrer sig i varmere retning, uanset hvad der blev besluttet på klimatopmødet i paris i december 2015. Den CO2, der allerede er udledt, har endnu ikke opfyldt sit fulde opvarmningspotentiale. Selv hvis vi stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, ville temperaturen altså fortsat stige mange år frem i tiden", siger Martin Olesen.

Ifølge klimaforskeren skal vi forvente en yderligere temperaturstigning i december, januar og februar på mindst 1 grad frem mod år 2050. Hvad der sker derefter, afhænger i høj grad af vores evne til at reducere udslippet af drivhusgasser.

Temperaturændringer i Danmark i kalendervinteren (december, januar, februar). Observationer fra 1874 til 2005 er angivet med sort kurve. Modelsimuleringer for perioden 2005-2100 er angivet med blå for en mulig fremtid med kraftig reduktion i drivhusgasudledningen og med rød for en mulig fremtid med fortsat kraftig udledning af drivhusgasser. Nulpunktet på y-aksen er defineret ved gennemsnittet af temperaturen i perioden 1986-2005. De skraverede områder omkring angiver usikkerheden. Observationsdata: DMI; Modelsimuleringer: CMIP5.

Færre kælkedage

Men den ene grad, hvad betyder den for vinterens vejr?

"Den betyder ikke, som nogen måske frygter, at vi slet ikke ser sne. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at vi samlet set får mindre sne. Vinteren bliver faktisk mere og mere nedbørrig i takt med, at temperaturen stiger", fortæller Martin Olesen.

En stadig varmere vinter betyder til gengæld, at chancerne for at sneen bliver liggende, bliver mindre og mindre. Dermed falder antallet af døgn med snedække på jordoverfladen.

"Populært sagt får vi færre kælkedage ud af den sne, som falder", siger Martin Olesen.

Øresundskysten nord for København den 7. januar 2015. Foto Jan la Cour.
Øresundskysten nord for København den 7. januar 2015. Foto Jan la Cour.
Isslot med fuld udnyttelse af frostgradernes køleeffekt. Foto Jan la Cour.
Øresundskysten nord for København den 7. januar 2015. Foto Jan la Cour.

På tynd is

De generelt højere temperaturer får også betydning for, hvor ofte og hvor længe vi har skøjteis på de danske søer.

"Før vi får is, har vi behov for frost, og den får vi mindre af i fremtiden, fortæller Martin Olesen.
"Vores klimamodeller viser, at antallet af døgn med frost falder med ca. 30% frem mod midten af århundredet".

Sikker is kræver en længere periode med minusgrader - normalt er der behov for mindst 13 centimeter tyk is, før danske søer åbner for offentligheden. Og 13 centimeter kræver en vækstperiode på f.eks. 14 dage med en gennemsnitstemperatur på omkring minus 4°C.

"Alt andet lige vil betingelserne for at opnå en tilstrækkelig istykkelse blive opfyldt sjældnere i en varmere fremtid", understreger Martin Olesen.

Også positive effekter

Hvor de fleste nok er triste over den sjældnere skøjteis, så betyder varmere vintre også, at vi hyppigere undgår glatføre.

"Hvornår, det bliver glat, er meget kompliceret, men det er ikke helt skævt at tage antallet af frostdøgn som et første bud på fremtidens glatføre. Når antallet af frostdøgn falder med 30% frem mod 2050, så sker der formentlig noget tilsvarende med forekomsten af glatføre. Om det lige er en 30% reduktion, kan jeg ikke sige, for f.eks. skydække og nedbør spiller også ind, men det går den vej".

Det er alt andet lige positivt med tanke på, at glatføre er en af Danmarks farligste vejrtyper.

Fortsat kolde og varme vintre

En generelt varmere vinter, som klimaændringerne medfører, betyder dog ikke, at vinteren holder op med at variere. I dag er vinteren faktisk den årstid, hvor der er størst forskel på en varm og en kold udgave. Sådan vil det også være i fremtiden - dog med en overvægt af varme, forklarer Martin Olesen.

"Tendensen til varmere vintre er netop det - en tendens. Det er ikke sådan, at hver eneste vinter bliver varmere, men hvis vi ser på gennemsnittet af vintrene i et årti, vil tendensen være tydelig. Vi får altså fortsat både vintervejr og kolde vintre i midten af det 21. århundrede - begge dele bliver bare sjældnere", slutter klimaforskeren.

Du finder mere om fremtidens klima, herunder rapporten 'Klimaforandringer i Danmark', i 'Værd at Vide' til højre.

Medierne kan kontakte Martin Olesen på 39 15 74 52.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 18. januar 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder