twitter google+ facebook

Her er 10 fænomener, der gør forårsvejret specielt

Ifølge kalenderen starter foråret onsdag. Det har en særlig plads i manges hjerter. Men hvad er det egentligt, som gør årstiden speciel? Vi har fundet 10 særligt forårsagtige fænomener til dig

1.    Dagslængen vokser
Siden vintersolhverv før jul er daglængden vokset. Når det går hurtigst sidst i marts, sker det med næsten 5 minutter i døgnet. Samlet set bliver dagen godt 10 timer længere i Danmark fra vinter- til sommersolhverv, og de 6½ time får vi i løbet af forårsmånederne.

Eksempel på solopgang og solnedgang i Danmark plottet ind på baggrund af ugenumre. Afstanden mellem de to kurver markerer daglængden, som er ca. syv timer omkring vintersolhverv og 17 timer omkring sommersolhverv. De to 'hop' på kurverne markerer overgangene mellem normaltid og sommertid. Idé og indtastning Vibeke Ravn Sørensen.
Selv om man er lille, kan man godt stræbe efter forårssolen. Foto Liselotte Kahns.

2.    Temperaturen stiger
I takt med at daglængden vokser, kommer Solen også højere op på himlen. De to ting tilsammen betyder, at den mængde energi, Danmark (og resten af den nordlige halvkugle) modtager, bliver større og større. Det meste af energien fra Solen kommer som kortbølget stråling i form af synligt og ultraviolet lys. Den bliver i stor stil omdannet til langbølget stråling - varme - når den rammer en overflade. Den stadigt stigende naturlige varmeproduktion, får temperaturen til at stige. I Danmark er gennemsnitstemperaturen ca. 3°C i marts, ca. 7,5°C i april og ca. 11,5°C i maj.

3.    Nedbøren falder (som i 'aftager')
I alt modtager vi gennemsnitligt 135 millimeter nedbør i løbet af marts, april og maj. Det gør foråret til den tørreste af de fire årstider. Den tørre forårsluft opstår, når den stadigt mere magtfulde sol varmer op på vinterluften (se under '2.'). Denne luft har et lavt absolut indhold af vanddamp. Samtidig har vi ofte besøg af tørre, arktiske luftmasser i forårsperioden, og dem kommer der ikke de store mængder nedbør fra.

Normalnedbør (gennemsnit for 1961-1990) fordelt på måneder og årstider.
Nattefrosten dukker jævnligt op i foråret, dog med aftagende hyppighed fra marts til maj. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.
Tåge er også en del af foråret. Foto Michael Frandsen. Klik for stor version.

4.    Nattefrosten truer
Nattefrosten dukker jævnligt op i løbet af foråret, selv om Solen om dagen når højt nok på himlen til at give varme mindelser om sommer. Om natten kan det nemlig blive bitterligt koldt, fordi Solen er væk fra himlen i omtrent 12 timer. Samtidigt er havet omkring os fortsat for koldt efter vinteren til at holde temperaturen oppe. Også forårets tørre luft hjælper til. Tør luft varmer nemlig både hurtigere op og køler hurtigere ned end fugtig luft. Den tørre luft er desuden ofte koblet til få eller ingen skyer. Og uden skyer har dagens varme alle muligheder for at stikke af, når natten falder på. Den laveste temperatur målt i marts er minus 27°C, i april minus 19°C og i maj minus 8°C.

5.    Morgentågen letter
Morgentåge, dis og drilske, lave skyer fulgt af opklaring og sol om eftermiddagen. Det er et klassisk forløb af en forårsdag. Først på dagen bruger Solen sin energi på at fordampe skydråber i tåge og lave skyer. Når det er sket, bryder Solen igennem og skinner ned på os. Men fugten findes fortsat i luften som usynlig vanddamp, så i løbet af aften- og nattetimerne, når temperaturen falder, kondenserer fugten til skydråber igen. Så vender tågen og de lave tågeskyer tilbage.

6.    Havgusen ruller
Når varm og fugtig luft i foråret - hyppigst fra sydvest - driver op over det endnu kolde hav, opstår havtåge. Hvis den ruller ind over land, kalder vi den havgus, og den sænker temperaturen mærkbart. Hvor det før var pænt solskinsvejr og lunt, falder temperaturen ned til havets, og man kommer ind i en tyk og fugtig mur af tåge.

Havgus ved Nr. Lyngby nord for Løkken i marts. Foto Liselotte Kahns.

7.    Solen skolder
Den milde forårssol lokker, når temperaturen kommer højt nok op. Men forårssolen er ikke så mild endda. Solen i starten af maj er faktisk lige så kraftig som i starten af august. Samtidig er vores hud i foråret vinterbleg og ekstra sårbar. Vi har desuden en fejlagtig fornemmelse af, at der er en sammenhæng mellem temperaturen og risikoen for skoldning. Sol og 15°C føles simpelthen mindre farligt end sol og 25°C. Det har imidlertid intet på sig.

Solens såkaldte spektrum er centreret omkring det synlige lys. UV-stråling har kortere bølgelængder og højere energi en det synlige lys og kan opdeles i hhv. UVA, UVB og UVC. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når jordoverfladen. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt. UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret igennem. Tidligere troede man, at det kun var UVB-stråling, som forårsager kræft i huden. Nu ved vi, at både UVA og UVB-stråling er skadelig. UVA-stråling trænger dybere ned i huden og giver for tidlig ældning (rynker), øjenskader og hudkræft. UVB-stråling giver især anledning til solskoldninger og på lang sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden. Grafik Carsten Kersø.
Østenvind er hyppig om foråret, når det kolde kontinentale vinterhøjtryk over Europa er brudt ned, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland er intakt. Grafik Carsten Kersø.
Stranden kan bruges til mange ting i foråret - også selv om havgusen ligger på lur og vandet fortsat er koldt. Foto Pia Rindom.

8.    Østenvinden bider
Østenvind er hyppig om foråret, når det kolde, kontinentale vinterhøjtryk over Europa er brudt ned, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland er intakt. Da luften over kontinentet fortsat kan være isnende kold, og da situationen er ret stabil, kan vi få og blæsende og bidende koldt, men også klart og solrigt vejr i dage- eller ugevis.

9.    Havet bider (også)
Vand varmes langsommere op end luft på grund af sin større varmefylde. Derfor er havet omkring Danmark koldt langt ind i foråret og forsommeren. Typisk passerer vandet langs Danmarks kyster først 10°C i starten af maj og 15°C midt i juni. *Brrrr*.

10.    Polarfronten passerer
Lande i Nordvesteuropa har ordsprog om, hvor ustadigt vejret periodevist er om foråret. I Holland siger de f.eks. "April doet wat hij wil" (april gør som den vil). I Danmark har vi en både alders- og kønsdiskriminerende udgave i vejrvarslet i "Aprilsvejr og unge piger er ikke til at stole på". Forklaringen på, at en periode i foråret 'gør, som den vil', er, at den såkaldte polarfront flytter fra at befinde sig syd for os i løbet af vinteren til at befinde sig nord for os om sommeren. Der går ofte et stykke tid, hvor polarfronten svinger frem og tilbage og gør vejret ustadigt, så vi får en dag med regn, en med blæst, en med tøsne fulgt af en strålende forsommerdag.

Polarfronten befinder sig på grænsen med to af Jordens store atmosfæriske cirkulationsceller. Fronten flytter sig nord-syd, så den typisk ligger syd for os om vinteren og nord for os om sommeren. Grafik Bjarne Siewertsen.

Det er tilladt medier at anvende ovenstående tekst ved kildehenvisning til DMI.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 28. februar 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder