twitter google+ facebook

Danskerne savner sne og frost

Vi har spurgt brugerne på Twitter, om de bedst kan li' den nuværende vejrtype eller den, vi havde i sidste uge. Tendensen er klar

I sidste uge havde vi kolde dage med sol og sne. I denne uge er vejret skiftet markant til mildt med skyer og regn. Men hvad har danskerne det egentligt bedst med? Det spurgte vi dem om på det sociale medie Twitter.

"Jeg så denne elegante figur snige sig ud af et nedløbsrør", skriver Jens Otto Nielsen. "Måske skulle den til audition på det Kgl. teater, der ligger lige overfor?"

Vil vil ha' vintervejr

Svaret er relativt klart. Ud af de 394, som stemte, var 72% mest til koldt vejr med sol og sne.

Dermed falder hovedparten af den kommende uge næppe i flertallets smag. Det bliver mildt og blæsende, og flere lavtryk passerer med fronter og regn. Et lille lyspunkt er et muligt snevejr op til weekenden og en potentielt meget kold fredag nat.

Der er heller ikke meget trøst at hente for de vinterglade i månedsprognosen. Selv om der er lidt kulde hist og her, så ligner det ikke rigtigt vintervejr i længere perioder.

Klimaforskernes bud på den fjernere fremtid er endda endnu mere dystert. Allerede i år 2050 har vi væsentligt færre kælkedage og mindre skøjteis. Det kan du læse mere om her

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 20. februar 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder