twitter google+ facebook

Kloden sætter varmerekord igen - nu uden El Niño

2016 bød på en byge af globale varmerekorder. Klimaforskerne henførte dem for en vis del til den naturlige klimavariation El Niño. Nu er El Niñoen væk, men rekordvarmen er her stadig. Særdeles bemærkelsesværdigt, siger DMI's Martin Stendel

Juli 2017 satte global temperaturrekord.

"Med en positiv afvigelse fra gennemsnittet for perioden 1951 til 1980* på 0,83°C var juli 2017 den varmeste juli, vi nogensinde har målt", siger klimaforsker ved DMI, Martin Stendel.

Juli 2017 overgår dermed juli 2016, der havde den tidligere juli-rekord med en global temperatur 0,82°C højere end gennemsnittet for 1951 til 1980*. På grund af målenøjagtigheden betragter forskerne dog temperaturen i juli 2016 og i juli 2017 som ens inden for usikkerheden.

Højvande uden højvande

"I 2016 forklarede vi juli-rekorden med, at en meget kraftig El Niño lagde nogle tiendedele af en grad oven i temperaturstigningen fra den globale opvarmning", siger Martin Stendel.

El Niño er en naturlig klimavariation med udspring i det tropiske Stillehav. År med El Niño er typisk lidt varmere på kloden end år uden.

"Nu er El Niñoen væk, og det burde effekten af den på klodens temperatur også være. Alligevel er juli i år på decimalerne varmere end nogen anden juli, vi har målt på kloden. Det er særdeles bemærkelsesværdigt".

Temperaturen på kloden i juli 2017 angivet som afvigelser i forhold til perioden 1981 til 2010. Data og grafik NASA GISS. Klik for større version.

Martin Stendel sammenligner temperaturudviklingen på kloden under de skiftende faser af El Niño med vandstanden på en strand, der både er udsat for generel havstigning og for tidevand, der kommer og går.

"Havstigningen er den globale opvarmning. Den stiger løbende. Tidevandsbølgerne, der kommer og går, er El Niñoerne. Lige nu burde det ikke være højvande, for tidevandsbølgen er væk. Alligevel forbliver vandstanden den samme, som da det var højvande", forklarer han.

Global opvarmning skyld i kold sommer

Den varme juli 2017 er dog langt fra en enlig svale. Juli-måneder er nu betydeligt varmere end for blot 50 år siden. Specielt over store dele af Europa er udviklingen gået stærkt.

"Juli i Europa har været udsat for en opvarmning på omkring 0,4 til 0,5°C per årti", siger Martin Stendel. Se grafikken nedenfor, der viser tendensen i den globale temperatur.

Tendensen i juli-temperaturen på kloden opgjort pr. årti for perioden 1961 til 2017. Opvarmningen i Europa er markant. Data og grafik NASA GISS. Klik for større version.

"Det er netop på grund af disse store ændringer, at vi oplevede juli 2017 i Danmark som kold med dens gennemsnit på 15,5°C. Vi er simpelthen blevet vant til globalt opvarmede julier", siger han.

Vi ser det også i de danske klimanormaler. I perioden 1961 til 1990 lå en juli på 15,6°C i gennemsnit. I perioden 2006 til 2015 var temperaturen i samme måned steget til 17,4°C.

Ser vi på hele kloden, var oceanerne i juli varmere end normalt mange steder og næsten overalt i troperne. Over landjorden var det særdeles varmt i det vestlige USA samt Alaska, Sydamerika, omkring den nordlige del af Den Arabiske Halvø samt i store dele af Asien, Australien og Afrika. Til gengæld var temperaturen under gennemsnittet langs en stribe fra Nordøstcanada over det nordlige Europa til Østsibirien.

Artiklen er baseret på tal fra NASA GISS. Yderligere et antal institutioner beregner den globale temperatur, men deres data var endnu ikke lagt frem på udgivelsestidspunktet.

Martin Stendel kan kontaktes via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

* I første version af artiklen var basisperioden for målingerne i juli 2016 og juli 2017 fejlagtigt angivet til 1981-2010. Den korrekte basisperiode for målingerne er 1951-1980.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 16. august 2017

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder