twitter google+ facebook

Vild himmelbog udkommer i dag

Ønsk dig den, eller forær den væk. Jesper Grønnes store bog om himlen har potentiale til at redde julen i mange hjem

Hvis du er flittig besøgende på dmi.dk, så kender du navnet Jesper Grønne. Det er ham, vi kærligt kalder Danmarks mest professionelle amatørfotograf. Igennem årene har han leveret fotos af næsten alt, du kan se, når du kigger op: Solsøjler, regnbuer, stjernebilleder, skyformationer, måneformørkelser, venuspassager, haloer, zenitbuer, snekrystaller er blot en lille del af udvalget.

Jesper har fotograferet himlen tynd i årtier. Men han er ikke stoppet der. Samtidig har han nemlig studeret videnskaben bag alt, hvad hans linse har indfanget.

ALT det, både billederne og videnskaben, er nu udkommet på 320 sider i stort format. Bogen bærer meget sigende titlen 'Hvad i himlen'.

Bag bogen ligger også en hjemmeside for de fænomener, der præsenterer sig allerbedst på film. Her kan du også bestille bogen: hvadihimlen.dk

Hvem sagde julegaveidé?

Af Niels Hansen

© DMI, 11. november 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder