Problematiske vejrforhold truer starten på Arctic Winter Games

Omslag fra tøvejr og regn til frost og sne samt et efterfølgende kraftigt blæsevejr i morgen, lørdag, vil påvirke starten på de årlige vinterlege, der i år afholdes i Nuuk.

Sådan kan det se ud, når vejret spiller den grønlandske lufttrafik et puds. Her i Nuuk. Foto Toke Brødsgaard. Klik for større version.

Planlagt luftbro i fare

"Fredag er det kortvarigt tøvejr med regn, men det afløses allerede fredag aften af frost og sne. Det vil utvivlsomt give isglatte forhold for sportsdeltagerne, når de frem til Nuuk. Men dernæst melder spørgsmålet sig, hvornår deltagerne i det hele taget når frem. Der vil nemlig være stor risiko for at flytrafikken fra Kangerlussuaq til Nuuk vil blive indstillet en stor del af lørdagen, på grund af snestorm med dårlig sigtbarhed og kraftig kuling eller storm med vindstød op til orkanstyrke," siger meteorolog Stine Buhl, DMI’s vejrtjeneste i Grønland.

Dermed kan den planlagte luftbro, som skulle etableres lørdag og bringe de omkring 1000 deltagere fra Kangerlussuaq til Nuuk blive truet, så de strander i Kangerlussuaq.

Weather in NuukKlik på vejrudsigten for at komme til Arctic Winter Games-siden.

Problemerne skyldes et nordgående lavtryk, som bevæger sig op gennem Davisstrædet lørdag og som ventes at forårsage kraftig blæst med sne eller snebyger. Den kraftigste vind, som kan give vindstød af orkanstyrke, ventes først på lørdagen. Om eftermiddagen tager vinden noget af, men der vil fortsat være vindstød af kulingstyrke med snebyger.

Til gengæld burde vejret søndag, hvor åbningsceremonien finder sted, ikke give nævneværdige problemer.  Der vil stadig falde snebyger, men vinden er taget af og temperaturen vil være faldet til mellem 5 og 10 graders frost

Sneskoskydning er én af de mange discipliner på Arctic Winter Games. Foto lånt fra smugmug med tilladelse fra AWG.

I den kommende uge, hvor afviklingen af vinterlegene finder sted, ser det ud til at bliver ganske pænt vejr. Kun lidt sne og i perioder vil solen kigge frem. Vinden vil for det meste være ret svag, og temperaturerne vil om dagen ligge mellem 5 og 10 graders frost

Læs mere om Arctic Winter Games 

Af Thyge Rasmussenkommunikation@dmi.dk

© DMI 3. marts 2016, opdateret 4. marts med nyt kort og friske vejrudsigter.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder