twitter google+ facebook

Rekordlidt havis for årstiden

Arealet af havisen i Arktis de seneste år. Grafik fra polarportal.dk Klik for stor version.
DMI-forskere under feltarbejde på havisen nær Nordpolen. Togterne til Arktis er med at at gøre data fra satellitter endnu mere præcise, fordi de giver mulighed for at kalibrere satellitens målinger til forholdene på isen. Foto Gorm Dybkær.
Gennemsnitstemperaturen i Arktis nord for den 80. breddegrad. Grafik fra ocean.dmi.dk. Klik for stor version.

DMI's isforskere har aldrig set så lidt havis i foråret i deres satellitdata som netop i år. En del af forklaringen er en vinter, der var 5 til 10 grader varmere end normalt.

Udbredelsen af havis i Arktis er rekordlav for årstiden. Det fortæller isforsker ved DMI's Rasmus Tonboe.

”Normalt er udbredelsen af havisen ret ensartet fra år til år i maj måned - uanset hvordan vinterudbredelsen har set ud, men det er altså ikke tilfældet i år”, fortæller Rasmus Tonboe, som det seneste år har været udstationeret i Finland.

Det er især områder i Barentshavet og Karahavet, der har lavere udbredelse end normalt, men der mangler også is omkring det sydlige Grønland, i Beauforthavet samt i dele af Hudsonbugten. Is-sæsonen i den Botniske Bugt sluttede også tidligere end normalt. Det sidste iskort blev sendt til skibene den 12. maj, og de sidste rester af skrue-is-volde mellem Luleå og Oulu er nu endeligt smeltet.

I ukendt island

Som forklaring på den meget lave maj-udbredelse peger Rasmus Tonboe på temperaturen i Arktis.

”Lufttemperaturen i Nordpolsområdet har hele vinteren været højere end normalt; faktisk 5 til 10 grader højere. Det påvirker naturligvis, hvor hurtigt ny is dannes og dermed hvor hurtigt isens areal og tykkelse vokser”, siger han. Desuden er der noget der tyder på at indstrømning af varmt vand i Barentshavet har påvirket isforholdene her i negativ retning.

Spørgsmålet er nu, hvad den meget lave maj-udbredelse betyder. Og her er Rasmus Tonboe mindre sikker.

”Vi har ikke tidligere observeret en kobling mellem isudbredelsen i maj og så udbredelsen ved sommerens havis-minimum i september. Men vi har på den anden side heller ikke tidligere manglet så meget is i Arktis på dette tidspunkt, som vi gør i år”.

Smeltestart afgør minimum

Normalt er det isen på lavere breddegrader altså i havene udenfor det Arktiske Ocean, der smelter i maj. Isen omkring Nordpolen begynder først at smelte i første halvdel af juni. Ifølge Rasmus Tonboe er det normalt denne is, og hvor tidligt den begynder at smelte, der afgør minimum, og som afgør, hvor meget tyk is der overlever i Arktis.

Datoen i første halvdel af juni, hvor isen i nordpolsområdet begynder at smelte, er det traditionelle pejlemærke for udbredelsen i september”, siger isforskeren.

Netop udbredelsen i september er afgørende for de processer, der påvirker klimaet, fordi den er et mål for, hvor meget tyk is der er tilbage, og dermed hvor robust isen er overfor næste års afsmeltning. Om der er risiko for en rekordlav udbredelse i september, får vi altså en indikation på inden for de kommende uger.

Der er mere om havisen i 'Værd at Vide' til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 31. maj 2016.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder