twitter google+ facebook

Sidste sted på Jorden krydser klimatisk milepæl

De seneste par år har vi med jævne mellemrum hørt, at CO2-indholdet i atmosfæren har passeret 400 ppm – først som enkeltmålinger og siden mere konstant. Den 23. maj i år var det så sidste sted på Jorden – Sydpolen – hvor målingerne kom op i 400 ppm-klassen.

På Sydpolen har amerikanske National Oceanic and Atmospheric Adminstration i mange år målt den samme stigende tendens i atmosfærens CO2-indhold som andre steder på Jorden. Men Sydpolens placering langt fra CO2-kilder betyder, at her er det hele lidt bagefter. Men den 23. maj passerede målingerne af atmosfærisk CO2 også her 400 ppm-mærket, som det skete på den klassiske lokation for CO2-målinger, Mauna Loa i Hawaii, i 2014.

Indholdet af CO2 i atmosfæren er steget fra 280 ppm i før-industriel tid til nu mere end 400 ppm. Første gang, der måltes 400 ppm, var den 9. maj 2013 ved Mauna Loa. 

De 400 ppm blev passeret den 23. maj 2016. Grafik fra NOAA

1 ppm svarer til ét molekyle CO2 for hver 1.000.000 molekyler atmosfærisk luft.

"Mængden af CO2 i den nedre atmosfære stiger på hele kloden. Det er ikke til at komme udenom," siger DMI’s forskningschef Ulrik Smith Korsholm. "Det er vi, uanset holdninger til global opvarmning, nødt til at forholde os til og handle på."

Sidste års globale gennemsnit af CO2 i atmosfæren var 399 ppm, og forskerne forventer, at gennemsnittet i 2016 klart overstiger 400 ppm.

CO2 - en drivhusgas

CO2 er en såkaldt drivhusgas. Det vil sige, at den tilbageholder varme i Jordens atmosfære, som ellers ville være strålet ud til verdensrummet.

CO2-niveauet i den geologiske periode Pliocæn, for mellem 2,5 og 5,3 millioner år siden, var helt oppe på 415 ppm. Med det fulgte også en gennemsnitlig temperatur, som lå 3-4°C højere end vores nuværende og mere end 10°C højere ved polerne. Havniveauet stod deraf også op til 40 meter højere end i dag. Der var dog også andre faktorer, som gjorde sig gældende.

Verdenshavene forsures

Atmosfærens stigende indhold af CO2 er ikke blot medvirkende til den globale opvarmning. Den har også en anden effekt: Den gør verdenshavet surt.

Havets pH-værdi er faldet med 0,1 siden CO2-indholdet i atmosfæren for alvor begyndte at stige i 1800-tallet. Faldet i pH-værdien svarer til en stigning i hydrogen-ion-koncentrationen i havvandet på 26%.

Når havvandet forsures, skaber det blandt andet problemer for organismer, der bygger skaller af kalk - det gælder muslinger, koraller og mange arter alger med kalkskaller, som udgør det grundlæggende led i havets fødekæde.

Af Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 17. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder