twitter google+ facebook

Jetstrøm-mystik skaber klima-panik

En meget simplificeret model af den globale luftcirkulation. Over Ækvator stiger den varme luft op, indtil den når tropospausen, hvorfra luften bevæger sig mod polerne. Corioliskraften tvinger denne luftstrømning mod højre på den nordlige halvkugle (og mod venstre på den sydlige), hvilket giver vestenvinde i højden. På vej mod polerne afkøles luften ved udstråling, bliver tungere og synker ned mod jordoverfladen omkring 30°N og S. På vej ned mod Jorden opvarmes luften igen som følge af kompression. I jordniveau opstår et højtryk og luften føres væk, delvist tilbage mod Ækvator og delvist mod nord. Den milde luft møder polarluften langs polarfronten omkring 60°N og S. Den tunge polarluft presser atter den varme luft op mod tropospausen.

"Fysisk umuligt", siger klimaforsker konfronteret med historien om, at jetstrømme fra klodens to halvkugler i sidste uge løb sammen. Der er dog grund til bekymring, men årsagen er en anden

Historien om, at den globale opvarmning havde forårsaget kaos i Jordens system af jetstrømme, skabte i sidste uge panik på internettet med beskrivelser som 'global klima-nødsituation' (global climate emergency).

Jetstrømme er hurtige luftstrømme i 5 til 15 kilometers højde. De er tusinder af kilometer lange og mellem 300 og 500 kilometer i bredden, når de er kraftigst. Der findes to på hver halvkugle: en subtropisk og en polar.

Årsagen til panikken var et usædvanligt mønster i de to tropiske jetstrømme, der typisk ligger på hver sin side af ækvator. På grafiske præsentationer af strømningen, så det grangiveligt ud som om, de to strømsystemer var løbet sammen. Det er dog ikke tilfældet, beroliger klimaforsker Martin Stendel fra DMI.

En af de grafiske præsentationer, der skabet tvivl om, hvorvidt der var gået noget i stykker i det globale vindsystem. Grafik fra earth.nullschool.net.

"Det er fysisk umuligt, at vinden kommer direkte fra den ene jetstrøm i subtroperne, krydser ækvator og bliver til den anden jetstrøm på den modsatte halvkugle. Det er hverken sket nu eller tidligere", siger han.

Ifølge klimaforskeren er det dog helt normalt, at vinden ind imellem krydser ækvator. F.eks. er det sydøstpassaten fra den sydlige halvkugle, som på den nordlige halvkugle bliver til den vind fra sydvest, som rammer Indien hver sommer i form af monsunen.

Reelt klimasignal i jetstrømmen

Hvor historien om kollaps og klimakrise i det globale vindsystem var en forblæst and, så går den globale opvarmning dog ikke ubemærket hen over jetstrømmen. Martin Stendel forklarer:

"Jetstrømmene udgør forenklet sagt et grænselag mellem 'køligere' og 'varmere' luft, og de bugter sig meget ofte mod nord eller syd. Bugter strømmen sig mod nord her hos os, er der altså varm luft langt nordpå. Er denne bugtning meget kraftig, kan den blokere for den generelle strømning fra vest til øst. Derfor kalder meteorologerne fænomenet for en blokering".

Blokeringer optræder helt normalt ind imellem, men flere undersøgelser viser, at disse blokeringer nu opstår lidt oftere og bliver hængende lidt længere end tidligere.

"Ligger sådan en varm højtryksregion over vore breddegrader om sommeren, så får vi varm vind fra syd med usædvanlig høje temperaturer. Det skete for eksempel i Vestgrønland i april". Se 'Værd at Vide'-boksen til højre for den historie.

Det omvendte er selvfølgelig også muligt; nemlig at vi ligger på den kolde, våde side. Bliver dette cirkulationsmønstre over os længere end tidligere, så øger det selvfølgelig risikoen for oversvømmelser og sommerferier, der går helt i vasken.

"Helt generelt, så øger disse flere og/eller længere blokeringer altså risikoen for ekstremt vejr", slutter Martin Stendel.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. juli 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder