twitter google+ facebook

Nyt nulpunkt for den globale opvarmning

Når det gælder den globale temperatur, skifter DMI nu fra ét relativt nulpunkt til et andet. Det er der flere gode grunde til, fortæller klimaforsker.

1961-1990 har længe været anvendt som 'den internationale normalperiode'. Normalperioden eller i daglig tale 'normalen' bliver brugt, når f.eks. nedbør eller temperatur skal sammenholdes med, 'hvordan det plejer at være'. Hvis en måned f.eks. har en højere temperatur end gennemsnittet for de 30 måneder af samme slags i perioden 1961-1990, så er måneden 'varmere end normalt'.

Normalen kan enten bruges som et relativt nulpunkt for en graf eller som udgangspunkt for en farveskala på et kort. På dmi.dk har vi anvendt 1961-1990 til begge dele, men det er slut nu - i første omgang når det gælder den globale temperatur, fortæller klimaforsker Martin Stendel.

Den globale temperatur fra tre internationale datasæt (NCDC, GISS og CRU). Kurver relaterer til den nye klimanormal 1981-2010, der altså udgøres af den sorte 0-linje. Grafik Martin Stendel/DMI.

Det nye normalt

"Fremover viser vi globale temperaturafvigelser i forhold til 30-års-perioden 1981-2010 i stedet for som tidligere i forhold til 1961-1990", siger han.

Skiftet sker blandt andet, fordi FN's meteorologiorganisation WMO nu anbefaler 1981-2010. Temperaturen er steget så meget siden dengang, at perioden ikke længere udgør et brugbart nulpunkt.

"Gennemsnittet 1961-1990 er simpelthen ikke længere repræsentativt for det globale klima", siger Martin Stendel.
"Det understreges af, at vi nu har haft 372 måneder eller 31 år i træk, som er varmere end deres gennemsnit i perioden 1961-1990", påpeger han.

Direkte sammenligning med satellitter

Skiftet til 1981-2010 som reference sker dog også af en anden grund, som er endnu vigtigere for klimaforskningen, vurderer Martin Stendel.

"Med 1981-2010 som reference for temperaturen, så kan vi direkte sammenligne datasæt fra termometre på Jordens overflade med målinger af temperaturen i de nederste kilometer af atmosfæren fra satellitter", siger han.

Satellitmålinger findes tilbage til 1979.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skiftet ikke ændrer på kurvens form, når vi f.eks. viser stigningen i den globale temperatur. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvad vi kalder '0'.

Danmark følger efter

Også for Danmark er der nye normaler på vej.

DMI's klimatologer præsenterer i februar at nyt sæt tal for den såkaldte vejrdekade. Vejrdekaden er en tiårig periode, som er valgt, så den repræsenterer noget, vi husker godt. Siden 2011 har vejrdekaden været perioden 2001 til 2010. Den bliver nu flyttet til at dække 2006-2015.

Svagheden ved en periode på kun 10 og ikke 30 år er, at den er følsom for ekstremer. F.eks. flyttede den meget kolde december 2010, som endte på -3,9°C, gennemsnittet for december med 0,7°C. I december fra 2001 til 2009 lå gennemsnittet på 2,9°C, mens det, når december 2010 blev inkluderet, faldt til 2,2°C. Derfor er DMI også på vej med en 1981-2010-normal for hele Danmark. Det projekt forventes afsluttet inden årets udgang.

I denne kommende uge ser vi på, hvordan temperaturerne fra jordoverfladen passer med målingerne fra satellitter.

Journalister kan kontakte Martin Stendel og DMI's klimatologer via pressetelefonen på 39 157 509.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 29. januar 2016.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder