twitter google+ facebook

Nu smelter søer og fjorde igen

Afsløret! Foto Vagn Nielsen.
Konservativt beregnet istykkelse i Danmark den 23. januar 2016. Siden da er istykkelsen igen faldet. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.

Isen på de danske søer og fjorde nåede aldrig at blive sikker, før den nu smelter igen.

Fra weekenden kravlede temperaturen igen op over frysepunktet. Det betyder, at den is, der fra midt i januar bredte sig over søer og visse kystnære havområder, begynder at smelte.

"På større søer mod syd og vest i landet blev isen aldrig tykkere end godt 6 centimeter, mens den mod nord og øst voksede til 10 centimeter og lokalt endnu mere i de 11 dage fra den 13. til den 23; hvor døgnmiddeltemperaturen lå omkring minus 2,6°C", fortæller klimatolog Mikael Scharling.

Hverken 6 eller 10 centimeter er nok til, at isen har været stemplet som sikker. Det kræver typisk 13 centimeter. Det tykkelse nåede de kun enkelte steder f.eks. på Lemvig Sø, som nåede at være officielt åben i to dage.

Is med mange fjender

"Men det må absolut være slut nu, hvis ikke man vil risikere liv og lemmer", formaner klimatologen og påpeger, at isens mange fjender nu går til angreb i døgndrift.

"Lufttemperaturen har ligget over frysepunktet siden weekenden. Nu tager vinden også til og der kommer regn".

Den milde luft smelter selvfølgelig isen fra overfladen. Og jo mere det blæser, jo hurtigere går det.
"Det skyldes, at et eventuelt koldt, isolerende luftlag lige over isen bliver forstyrret, så varmen får frit spil. Regn arbejder i samme retning, da den i sagens natur er over frysepunktet og derfor har potentiale til at smelte is, den rammer", forklarer klimatologen.

Solen smelter nedefra

Men smeltning oppefra har faktisk en anden vigtig funktion. Den øger nemlig markant den effekt, Solen har mulighed for at levere.

"Når der ligger sne på isen, eller hvis isens overflade er hvid på grund af ridser eller ujævnheder, så reflekterer den stort set al indfaldende stråling. Omvendt forholder det sig, når først det øverste lag is er smeltet. Det betyder nemlig ofte, at isen fremstår klar og gennemskinnelig. Dermed trænger Solens stråler hele vejen ned i det mørke vand under isen, hvor de omsættes til varme", siger Mikael Scharling, som dog indrømmer, at det ikke er sol, som præger prognoserne de kommende dage, så effekten bliver nok begrænset.

Der er dog under alle omstændigheder risiko for, at isen også smelter nedefra. Når det sker, falder istykkelsen hurtigere, end man umiddelbart vurderer, hvis man blot ser på, hvor stærkt de øverste lag smelter.

Isen usikker overalt

"Hertil kommer smeltevand og regn, som løber af på jordoverfladen, hvor der fortsat er et frostlag i jorden. Vandet søger nedad mod lavninger, som vand jo gør, og løber f.eks. i søer langs kanten. Derfor går smeltningen inde ved bredden til tider hurtigere, end den gør længere ude på søen. Det snyder os, fordi vi normalt betragter isen som tyndest, og dermed farligst, længst ude og tror, at den er sikrere længere inde".

"Personligt tvivler jeg på, at der har været officielt sikre søer i Danmark hidtil denne vinter. Og nu er det i al fald slut, uanset hvad andre gør eller fortæller dig", siger Mikael Scharling.

...og så er der dem, som var glade for, at isen aldrig blev så tyk, så man ikke 'kunne falde i søen'. Foto fra Almindsø ved Silkeborg af Michael Bernstorff.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 25. januar 2016.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder