twitter google+ facebook

66 klimaindeks viser Grønlands fremtid

Seks rapporter beskriver fremtidens klimaudfordringer i de grønlandske kommuner og Nationalparken. Foto Toke Brønsgaard. Klik for stor version.

Den globale opvarmning er i fuld gang, og Grønland er et af de steder i verden, hvor opvarmningen bliver mest synlig. Det giver store udfordringer bl.a. for Selvstyret og kommunerne, når de skal planlægge infrastruktur og byggeri. Samtidig giver det en række muligheder indenfor bl.a. landbrug og fiskeri. Ny, samlet viden skal understøtte klimasikringen i Grønland.

Planlægningsværktøj ved klimasikring

Grønlands Selvstyre arbejder i disse år på at lave klimatilpasningsredegørelser for det grønlandske samfund, og får med 6 nye rapporter vigtig viden til planlægningen af fremtidens klimasikring på kommunalt niveau.

Forskningsleder på DMI og medforfatter til rapporterne, Jens Hesselbjerg Christensen, siger i forbindelse med rapporterne:

”På baggrund af de nyeste scenarieberegninger med DMI’s klimamodeller beskriver vi de mulige fremtidige klimaforandringer i Grønland. Vores fokus har været på udviklingen i dette århundrede, og vores vurderingen af klimaforandringerne i Grønland baserer vi på de scenarier, som også anvendes af FN’s klimapanel, IPCC.”

Fremtidens klimaforandringer får betydning for infrastruktur og byggeri i Grønland. Foto Toke Brønsgaard.
Den nye klimaviden for Grønland er målrettet til 6 områder: Kommunerne Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq, Nationalparken, den vestlige del af Sermersooq kommune og den østlige del af Sermersooq kommune, som kortet her viser. Klik for stor version.

Sammenlignet 66 forskellige indeks

Forskerne på DMI har benyttet nye klimamodeller og DMI’s supercomputer til at udregne klimaet i Grønland om hhv. 15, 35 og 85 år ud fra to forskellige scenarier. Helt konkret har de i samarbejde med Selvstyret set på i alt 66 forskellige indeks, som fortæller hver deres lille historie om klimaets tilstand i dag og i fremtiden: Antal vintersmeltedage, vigende permafrost, havisens tykkelse, snedække, afstrømning af smeltevand, længden af vækstsæsonen, forholdet mellem sne og regn mængde, forekomst af tørkeperioder i vækstsæson etc. Og som et lille kuriosum har forskerne også set på længden af myggesæsonen.

Jens Hesselbjerg forklarer:

”De 66 indeks har via modellering givet os et godt billede af, hvad vi kan forvente af effekter af klimaforandringerne i Grønland. Vi har delt materialet ind i seks rapporter, der zoomer ind på de fire grønlandske kommuner samt Nationalparken og tilsammen giver de selvstyret og kommunerne et godt værktøj, så de bliver i stand til bedre at forberede sig på fremtidens ændringer,” siger Jens Hesselbjerg.

Det forventes, at klimaændringer i de arktiske områder bliver markante og at livsbetingelserne for mennesker, dyr og planter vil blive tydeligt forandrede. De arktiske samfund står således overfor store udfordringer i forhold til at tilpasse sig de fremtidige klimaforhold.

Du finder de seks rapporter her

Forfattere: Jens Hesselbjerg Christensen, Martin Olesen, Fredrik Boberg, Martin Stendel og Iben Koldtoft.


FAKTA:

Eksempel på ét af de 66 indeks som indgår i rapporterne – permafrostindekset

Tilstedeværelse af permafrost i Grønland i dag spiller en betydelig rolle for anlæg som eksempelvis bygninger og lufthavne, der ikke er forankret i klippegrunden. Syd for Nuuk og Tasiilaq findes der i dag kun permafrost i lokalt afgrænsede områder og primært i højere liggende terræn. Diskontinuert permafrost (i højere liggende terræn også kontinuert permafrost) finder man generelt langs vestkysten mellem Nuuk og Ilulissat og omkring Ammassalik ved østkysten. Længere mod nord findes udbredt kontinuert permafrost. Optøning af permafrost foregår meget langsomt. Derfor kan man først se nævneværdige forskelle hen imod slutningen af århundredet.

Udbredelsen af permafrost i det nuværende klima (tv.) og i slutningen af århundredet (th), hvis den globale temperatur stiger 4 grader. Blå nuancer markerer udbredt permafrost,
grønne nuancer viser, hvor permafrosten tør eller hvor der ikke forekommer permafrost. Klik for stor version af kortene.

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 25. januar 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder