Usædvanligt lave stratosfære temperaturer er med til at nedbryde ozon over Arktis

Temperaturene i stratosfæren over Arktis, hvor ozonlaget befinder sig, har været usædvanligt lave i den hidtil forløbne vinter - så lave, at skyer har kunnet dannes i ozonlaget. Skyerne har stor betydning for den kemiske nedbrydning af ozonlaget, og der ses nu tegn på en begyndende kraftig nedbrydning af ozonlaget over Arktis.

 

Det er stratosfæriske skyer som denne fotograferet fra Skotland fra starten af februar, det hele handler om. Se flere nedenfor. Foto Ryan Gill/Twitter.

Stratosfæriske skyer bringer ozonnedbrydende stoffer med sig

Hver vinter dannes den såkaldte polare hvirvelstrøm over polarområderne. Det er kraftige vinde i stratosfæren, der blæser rundt om polerne og isolerer luften inden for hvirvelstrømmen fra at blive opblandet med luft fra lavere breddegrader. Stabiliteten af den polare hvirvelstrøm kan variere meget fra år til år, men i den forløbne vinter har hvirvelstrømmen indtil nu holdt sig meget stabil. Samtidig har temperaturerne i meget store dele af luften inden for hvirvelstrømmen været så lave - helt ned til -90C - at det fører til dannelse af skyer i ozonlaget oppe i stratosfæren.

 

De orange og gule nuancer markerer den isolerede luftmasse, som er omkranset af den polare hvirvelstrøm, hvori ozonnedbrydningen forgår som følge af kombinationen af lave temperaturer, polar-stratosfæriske skyer, ozonnedbrydende stoffer og sollys. Kortet angiver den beregnede, forventede placering godt og vel en uge frem i tiden. Grafik AWI.

Når disse usædvanlige meteorologiske betingelser udvikler sig samtidig, kan det betyde, at store mængder af ozon nedbrydes kemisk, når sollyset vender tilbage til polarområderne efter vinteren. Chefkonsulent på DMI Niels Larsen forklarer hvorfor:

”Årsagen til ozonnedbrydningen er, at stratosfæren er forurenet med ozonnedbrydende klor- og brom-stoffer fra CFC- og Halon gasser, og med forårets komme får vi mere sollys, som så at sige kick-starter disse stoffers ozonnedbrydende egenskaber.”

Niels Larsen tilføjer, at fremstilling og brug af disse stoffer for længst er blevet forbudt gennem den internationale Montreal protokol, men da stofferne har meget lange levetider i atmosfæren, er de stadig årsag til den ozonnedbrydning, vi nu er vidner til.

 

Stratosfærens ozonlag beskytter os mod solens skadelige stråling. Men usædvanligt lave temperaturer i den polare stratosfære betyder dannelse af skyer. Den røde kurve angiver den gennemsnitlige temperatur op gennem atmosfæren og stratosfæren over Arktis. Den blå kurve er det aktuelle temperaturforløb i begyndelsen af februar 2016. Grafik AWI

25 % tyndere ozonlag – indtil videre

Allerede nu i det meget tidlige forår ser vi tydelige tegn på en stærk forøget ozonnedbrydning i området inden for den polare hvirvelstrøm. Området med et nedbrudt ozonlag strækker sig for tiden fra det østlige Grønland over Nordatlanten til det nordlige Skandinavien og nordvestlige Rusland, men er i stadig bevægelse.

”På nuværende tidspunkt er der i det mest udtyndede område nedbrudt mere end 25% af ozonlagets tykkelse inden for hvirvelstrømmen” konstaterer Niels Larsen.

Europæiske forskergrupper følger udviklingen

DMI følger ozonlagets tilstand med målinger fra tre lokaliteter i Grønland og samarbejder med andre europæiske forskergrupper i et stort netværk af observatorier spredt over det arktiske område. Situationen følgets ligeledes fra satellitmålinger. DMI’s grønlandske målinger viser ligeledes tydelige tegn på en begyndende ozonnedbrydning.

”Det er endnu for tidligt at sige, om den polare hvirvelstrøm vil holde sig intakt til frem mod midten af marts måned. Skulle dette blive tilfældet, kan der forventes en betydelig nedbrydning af ozonlaget over Arktis i det kommende forår.”

Den polare hvirvelstrøm forudsiges i de kommende dage at undergå en vis forstyrrelse, men de lidt længere udsigter tyder på, at hvirvelstrømmen igen stabiliserer sig.

Synligt bevis på skyer i stratosfæren

Over Arktis er temperaturen i stratosfæren generelt højere end over Antarktis, og den polare hvirvelstrøm er langt mere ustabil. Vi skal således tilbage til vinteren 2010/2011, hvor vi ligeledes oplevede dannelse af polar-stratosfæriske skyer og omfattende ozonnedbrydning. Men her skete det ikke i det omfang, som det ses i dette forår.

”I de forgangne 35 år har vi ikke set en udbredt dannelse af polar-stratosfæriske skyer, mens lignende meteorologiske forhold optræder hvert forår over Antarktis, hvor det fører til dannelsen af det antarktiske ozonhul,” slutter Niels Larsen.

Der er vanskeligt at give en årsag til fremkomsten af de lave temperaturer i ozonlaget i denne vinter. Klimaforandringer forventes dog at kunne føre til lavere temperaturer i ozonlaget.

 

Pressen kan kontakte Niels Larsen på telefon 3915 7414, eller mail nl@dmi.dk

 

De stratosfæriske skyer er flittigt blevet postet på de sociale medier, herunder er det eksempler fra Twitter.

 

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© 10. februar 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder