twitter google+ facebook

Frygten for vejret

Inspireret af en top-10 liste over vejrfobier, der forleden blev bragt af amerikanske Weather Channel, beluttede vi for at undersøge, hvilke fobier man egentlig kan have. Det blev til nedenstående liste, som formentlig ikke er udtømmende.

Flere af de nedenstående opleves formentlig kun ret sjældent i Danmark. For eksempel er frygten for tropiske cykloner nok ikke en frygt, som udløses ret tit herhjemme. Modsat er folk med frygt for skyer nok forholdsvis udsatte.

Listen er sammensat fra forskellige kilder, heriblandt Weather Channel og listphobias.com

  • Astrafobi/Astrapofobi/Brontofobi/Ceraunofobi/Keraunofobi – frygten for lyn og torden
  • Tonitrofobi – frygten for torden
Lider du af astrafobi, så er dette stærkt ubehageligt.
  • Ancraofobi/Anemofobi - frygten for vind
Anemofobi holder dig væk fra forblæste kyster
  • Antlofobi – frygten for oversvømmelser
Visse dele af verden lever med oversvømmelser, når det er regntid. Lider du af antlofobi, bør du holde dig fra disse.
  • Cheimafobi/Cheimatofobi – frygten for kulde
Vinterferien bør nok gå til sydligere himmelstrøg, hvis du lider af cheimafobi.
  • Chionofobi – frygten for sne
  • Cryofobi/Pagofobi – frygten for ekstrem kulde, is og frost
Sjælefred for folk, der lider af chionofobi og cryofobi.
  • Cymofobi/Kymofobi – frygten for bølger
Cymofobi er lidt besværligt i Danmark, hvor ingen steder ligger mere end 50 kilometer fra havet.
  • Heliofobi – frygten for solen
Det kræver noget flytten rundt på regulær basis, hvis man vil undgå sin frygt, når man lider af heliofobi.
  • Homichlofobi/Nebulafobi – frygten for tåge
Det er ikke svært at gennemskue frygten for tåge.
  • Lilapsofobi – frygten for tropiske cykloner og tornadoer
Dem kan man da heldigvis slippe for i Danmark - selvom de danske fætre nu også kan være frygtindgydende.
  • Nephofobi – frygten for skyer
Ligesom med heliofobi, så er nephofobi svært at arbejde sig væk fra.
  • Ombrofobi/Pluviofobi – frygten for regn
I Danmark regner det gennemsnitligt hver tredje dag....

Billeder fortrinsvis fra Pixabay.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 12. august 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder