twitter google+ facebook

Skyfrit over Indien

Knastørre og varme forhold på det indiske subkontinent.

Indien oplever i disse dage massiv varme og ingen skyer til at kaste skygge eller bidrage med den regn, som kunne væde den tørre jord. 

Det tørre og skyfrie vejr skyldes den såkaldte vintermonsun. I vinterhalvåret, når solen står lavt på himlen sker der en massiv afkøling af den centrale del af Asien og her vil et såkaldt termisk højtryk dannes. Fra højtrykket strømmer tør og kølig luft ud mod havområderne. Da luften kun indeholder små mængder vanddamp, får de berørte landområder tørt vejr og kun få skyer.

Endvidere ligger Himalaya og spærrer for eventuel fugtighed, som så bliver fanget på den nordlige side af bjergkæden. Luften, som nordfra strømmer ned over Indien, er derfor knastør. På satellitbilledet ses Indien med stort set skyfrie forhold.

Billede fra Meteosat-7 satellitten onsdag den 13. april. Den er placeret over Det Indiske Ocean i 36.000 kilometers højde. På billedet ses, at hele Indien stort set har skyfrit vejr. Centralt i billedet ses desuden den tropiske cyklon Fantala.

Når vinteren bliver til forår, og temperaturen begynder at stige i Indien, bliver landet for alvor plaget af tørke og varme. Paradoksalt er det netop den tiltagende varme, som bringer vand til det tørstige land. Når Solen har opvarmet landområdet tilstrækkeligt meget, vil der blive dannet et termisk lavtryk, og dette lavtryk trækker fugtig luft ind fra havet. Denne fugtige luftstrøm fra hav til land kaldes for sommermonsun. Den fugtige luft afgiver sin væde over land i form af store mængder regn.

Dansk version

Vi har i Danmark en miniudgave af sommermonsun-fænomenet, nemlig vores søbrise. Søbrisen optræder især om foråret, og mekanismerne, som driver søbrisen, er de samme som for sommermonsunen. Solen varmer landoverfladen op, den varme luft stiger til vejr og trækker samtidig kølig luft ind over land fra det omkringliggende hav. Søbrisen udløser ikke – som sommermonsunen - de store regnmængder (højst enkelte byger), men til gengæld kan strandturen forpurres, da den kølige luft fra havet kan gøre det til en kold og fugtig affære, især hvis søbrisen også trækker havgus med ind over land.

Ældre satellit kan stadig være med

Meteosat-7 er lidt af en succeshistorie; både for internationalt samarbejde og for europæisk satellitteknologi. Satellitten blev opsendt helt tilbage i september 1997 og det gør Meteosat-7 til den europæiske vejrsatellit, som har været længst tid på banen og den lange tjenestetid sættes yderligere i relief, at den forventede levetid for satellitten blot var 5 år.

I dag er Meteosat-7 placeret på en position over Det Indiske Ocean, hvor den leverer kritiske data til mange lande i Sydøstasien.

Meteosat-7 og de øvrige europæiske meteorologiske satellitter styres af organisationen EUMETSAT i Darmstadt. EUMETSAT så dagens lys i 1986, da 16 nationer herunder Danmark ratificerede en fælles traktat. Siden da er yderligere 14 lande trådt ind i samarbejdet om vejrsatellitterne. DMI er Danmarks største nedtager, behandler, forbruger og leverandør af satellitdata. /nsh

Af Henning Gisselø, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 13. april 2016 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder