twitter google+ facebook

Klodens hedetur forklaret i fem grafikker

Klimaforsker Martin Stendel fra DMI har håndplukket de 5 grafikker, du skal forstå, for at forstå planeten Jordens nuværende rekordvarme.

2016 er startet, som 2015 sluttede: ekstremt varmt på verdensplan med rekordmåned efter rekordmåned.

Klimaforsker Martin Stendel fra DMI har udvalgt og kommenteret en grafik, der viser status i dag plus fire grafikker, som viser, hvad det er, der sker, og hvor markant det er.

Lige nu: Marts 2016 rekordvarm

Grafikken viser temperaturen på kloden i marts 2016. Marts 2016 er blot én af mange varme måneder det seneste års tid. De fleste af de måneder ligner marts temmelig meget - ikke mindst februar 2016 hvor varmen toppede.

Marts var meget varm i store dele af Nordamerika, Central- og Østeuropa, hele Asien og - i det omfang data er tilgængelige - også i Afrika og Australien. Oceanerne var ligeledes meget varme - ikke blot Stillehavet, hvor den kraftige El Niño fortsat er tydelig som en varm, orange stribe. Varmt er det også i Det Indiske Ocean og i hovedparten af Atlanten.

For kloden som helhed endte marts 2016 hele 0,85°C varmere end gennemsnittet for perioden 1981-2010. Marts 2016 er dermed næsten 0,5°C varmere end den næstvarmeste marts på listen, som for øvrigt var marts 2015.

Bemærk, at der er tale om foreløbige værdier, fordi der endnu mangler data fra enkelte regioner. Nogle af disse regioner leverer deres data senere, heriblandt Grønland, Sydamerika og store dele af Afrika. Dette skyldes kvalitetstjek, som først skal gennemføres. Når alle data er til rådighed, kan det ændre en smule på resultatet, men næppe nok til at påvirke de generelle udsagn om klodens temperatur.

Heden bliver hængende

Grafikken svarer til den for marts ovenfor, men viser temperaturen for de første tre måneder af 2016. Bemærk, hvor meget de to grafikker ligner hinanden. Det er varmt mange af de samme steder, og det er lidt køligere mange af de samme steder. Det relativ kolde område sydøst for Grønland modsiger ikke nødvendigvis de høje omkringliggende temperaturer, men det bliver emne for en separat nyhed senere.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er afvigelser på mere end 8°C i Alaska og Nordsibirien samt Centralasien over hele perioden fra januar til marts. Hvis det havde været tilfældet i Danmark, ville vi i samme periode have oplevet temperaturer, som vi normalt har i maj.

Den ekstremt varme start på 2016 øger sandsynligheden for, at 2016 ender som det varmeste år, vi har observeret.

Tidsserier for land og hav

Grafikken viser flere, vigtige pointer. Læg blandt andet mærke til, hvor højt den tynde, røde kurve hopper helt ude til højre (markeret med en grøn pil). Kurven viser temperaturen i de enkelte måneder og understreger, hvor meget varmere februar og marts 2016 har været i forhold til tidligere rekorder.Hvis du vil have værdierne, skal du kigge på y-aksen til venstre.

Figuren viser også, at landområderne på kloden varmer meget hurtigere op end havområderne. Det skyldes, at det kræver cirka 4.000 gange så meget energi at opvarme vand end luft. Vi ser effekten ved, at den tykke røde kurve (land) stiger hurtigere end den blå (vand).

Under en vedvarende globale opvarmning forventer vi altså, at landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, og præcis det kan vi se i den nedre del af grafikken. Her er vist forskellen på de to kurver højere oppe i grafikken. Bemærk, at denne del relaterer til den højre y-akse.

Sammenligning med andre El Niño-år

Grafikken viser temperaturen på kloden for hver enkelt måned de seneste ca. 25 år. De 3 forskellige farver markerer 3 tilstande, som det centrale, tropiske Stillehav naturligt svinger imellem og som påvirker den globale temperatur. De tre tilstande er:

  • El Niño, som varmer kloden op
  • La Niña, som køler den ned
  • Neutral, som ikke har en markant positiv eller negativ temperatureffekt på kloden generelt

Vi ved, at meget kraftige El Niño'er som 1982/1983, 1997/1998 samt 2015/2016 opvarmer atmosfæren et par tiendedele af en grad. Derfor er det særligt interessant at sammenligne El Niño-år med El Niño-år, fordi de giver en idé om, hvor meget den globale opvarmning har arbejdet i baggrunden fra den ene periode til den næste. Eksempelvis er de to kraftige El Niño'er i 1997/1998 og 2015/2016 sammenlignelige i styrke. Alligevel er kloden nu betydeligt varmere end dengang.

2016 sammenlignet

Den sidste grafik illustrerer endnu en gang, HVOR ekstremt 2016 er kommet fra start. Med rødt temperaturen i de tre måneder hidtil. Ingen andre år har været bare i nærheden af det, der er målt i begyndelsen af i år. Det underbygger, at vi formentlig får et nyt globalt rekordår, selv om temperaturen formentlig langsomt falder igennem året, i takt med at El Niño'en klinger ud.

For at sætte 2016 i relief er der valgt en række år til sammenligning:

  • De to seneste kraftige El Niño'er (1983 i blå, 1998 i grønt)
  • Sidste år, 2015, i orange
  • De 5 år før dvs. 2010-2014, i five shades of grey.

Baseret på input fra Martin Stendel

Redaktion Niels Hansen kommunikation@dmi.dk

© DMI, 20. april 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder