twitter google+ facebook

Vindskift giver temperaturdrop

Vejret skifter retning, temperaturen skifter karakter.

I Danmark taler meteorologerne om, at vejret har forskelige hjørner. Når vi befinder os i vinterhalvåret, så er vejret mildt og fugtigt, når det kommer fra sydvest, mens det eksempelvis er køligt og klart eventuelt med byger, når det kommer fra nordvest. I weekenden kommer vi til at opleve byger med slud og hagl, og det skyldes, at vejret kommer fra en anden retning end den, vi har set de seneste dage.

Forventede temperaturer tirsdag den 15. december om morgenen. Klik for forstørrelse.
Forventede temperaturer fredag middag den 18. december. Klik for forstørrelse.


Først i næste uge kommer der væsentlig koldere luft til Skandinavien og De Baltiske Lande, og der etableres et højtryk over Østeuropa med en højtryksrygs til Sydskandinavien. Det sender vinden over i sydøst, og det er et køligt hjørne. Kold bundluft strømmer til os med den sydøstlige vind. Så fra søndag til torsdag får vi nogle kolde dage med dagtemperaturer mellem 2 og 5 grader, koldere om natten, inden det igen bliver lunt vådt og blæsende op til jul.

Vil du vide mere om vinterens vejrhjørner, så finder du det i Værd at Vide til højre.

Af Frank Nielsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 11. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder