twitter google+ facebook

Så varm og våd var weekenden

De højeste temperaturer i Danmark den 6. december 2015. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.
Nedbøren i Danmark den 5. og 6. december 2015. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.

Med tanke på årstiden var weekenden særdeles mild - og sine steder også usædvanlig nedbørrig.

Der er tændt for den store varmepumpe i det danske vejr for tiden. Lavtryk efter lavtryk suser ind fra Atlanten, og med sig bringer de masser af vind, nedbør og mild luft.

Mild søndag

Det var varmt søndag i hele Danmark. Maksimumtemperaturen nåede op på 12,2°C på Djursland, mens resten af landet mange steder nåede over 11°C.

12,2°C er en relativt usædvanlig temperatur i december i Danmark og er blot forekommet i 16 af de 142 år, DMI har registreret maksimumtemperaturer. Sidste, det skete, var i 2007 med 12,3°C.

Den højeste temperatur, der er målt i december, er 14,5°C fra 1953.

Våd weekend

Fra klokken 00.00 lørdag til klokken 24.00 søndag faldt der ikke mindre end 47,2 mm regn i Karup, som ligger midt i et større områder, der fik mere end 40 mm.

Normalnedbøren i hele december er 66 mm, så centraljyderne fik altså 3 ugers nedbør på en weekend.

Regnen i kombination med den meget våde november har ført til oversvømmelser flere steder - blandt andet er Storå gået over sine bredder.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

Data Mikael Scharling

© DMI, 7. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder