twitter google+ facebook

Så meget blæste det i nat

Et blæsevejr bevægede sig hen over landet om aftenen og natten mellem den 21. - 22. december.

Risiko for vindstød af stormstyrke

DMI havde udsendt et varsel om risiko for vindstød af stormstyrke.

Højeste 10-minutters vindhastighed blev målt til 23,2  m/sek. som svarer til stormende kuling. Det blev målt ved Hammer Odde Fyr på Bornholm tidligt på morgenen den 22/12.

DMI havde varslet risiko for vindstød af stormstyrke. Grafik DMI.

Storm i stødene

Der var storm i vindstødene en del steder ved kysterne, men også nogle steder længere inde i landet. Højeste målte vindstød var på 30,7 m/sek. som svarer til stærk storm, og det blev målt ved Røsnæs Fyr om aftenen den 21/12. Også to andre steder blev der målt stærk storm i vindstødene og det var i Thorsminde med 29,0 m/sek. og ved Hammer Odde, ligeledes med 29,0 m/sek.

Men som helhed ligger blæsevejret under grænsen for en klasse 1 storm, og kommer derfor ikke på den danske stormliste.

Højeste vindstød på 30,7 m/sek. blev målt ved Røsnæs Fyr. Klik for stor version. Grafik John Cappelen

Selvom blæsevejret var kraftigt i vindstødene, var middelvinden ikke høj nok til, at der var tale om en storm. Klik for stor version. Grafik John Cappelen

Af seniorklimatolog John Cappelen, kommunikation@dmi.dk

Redaktion Christian Lietzen

© DMI, 22. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder