twitter google+ facebook

Klimaforskere: I 2050 mærker vi konsekvenserne

COP21 er startet, og der er store forventninger til de politiske resultater. To af DMI's klimaforskere har set nærmere på konsekvenserne af den globale opvarmning bare 35 år ud i fremtiden. Til den tid vil vi alle på den ene eller anden måde kunne mærke ændringerne i klimaet.

2050 - klimaændringer til alle 

Den globale opvarmning er i gang, og har været det i nogen tid nu. Forskningen peger på, at CO2-udledninger ikke kun har konsekvenser her og nu, men vil få betydning mange generationer fremover. Forskningsleder på DMI Jens Hesselbjerg Christensen uddyber det:

"De klimaforandringer, vi kommer til at se frem mod 2050, er effekten af den CO2, der er udledt frem til i dag. Derfor vil der ikke være den store forskel i temperaturen at spore i 2050, uanset om vi begrænser udledningerne kraftigt her og nu. Forklaringen skal findes i, at den CO2, vi udleder, bliver i atmosfæren i mange hundrede år, og de klimaeffekter, vi vil se i 2050, stammer fra den CO2, vi allerede har udledt. Efter 2050 tager de forskellige mulige scenarier fart, og forskellen på, om vi handler nu, bliver meget markant. Det er helt evident, at hvis vi ikke gør noget nu, så vil fremtidige generationer umuligt kunne rette op på vores synder," siger Jens Hesselbjerg og fortsætter:

"På vej mod COP’en hørte jeg Obama sige, at vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Det er nu, vi afgør klodens fremtid, og vi kan konstatere, at forskningen til fulde støtter op om Obamas udsagn."

2050 - hvad venter os

Vi har taget udgangspunkt i de indmeldte reduktionsmål, som flertallet af deltagerlandene er kommet med, forud for COP21, de såkaldte INDC’ere. Vores referenceperiode er 1986-2005, og de hændelser, vi fortæller om nedenfor, sker ikke præcis i året 2050, men er det overvejende, sandsynlige scenarie i perioden 2046-2065.

2050 - Grønland og Arktis

Globalt set er temperaturen i 2050 steget med 1 til 1,5 grad i forhold til referenceperioden (1986-2005). Men nogle steder er temperaturen steget mere end det. Grønland er blevet ca. 2 grader varmere, mens Arktis som helhed er blevet ca. 3 til 4 grader varmere. Det giver store ændringer i land- og havis, og får stor betydning for livet i Grønland og Arktis. Klimaforsker Peter Langen forklarer:

"Havisen i Arktis som helhed kommer ned på 1/3 til 1/2 a,f hvad den har været i perioden 1986-2005. Nogle somre vil der næsten ikke være noget havis. I sommeren 2012 havde vi et rekordår, hvor der var meget lidt havis i Arktis. Den slags år bliver hverdagskost i 2050," siger Peter Langen.

"Der kommer til at ske store forandringer i økosystemet, når isen forsvinder helt eller delvis i perioder af året. Det er sikkert godt for turisme i krydstogtskibe, shipping og olieindustrien, men det er skidt for dem, som har jagt fra havis som levevej, for eksempel isbjørne og dele af den grønlandske befolkning," siger Peter Langen.

Smeltesøer på Grønland. Foto Michael Studinger, NASA GSFC, 2008

2050 - havniveau, koralrev og tropiske cykloner

I 2050 er havniveauet steget ca. 25 cm i forhold til perioden 1986-2005. Alene fra år 2000 til 2015 er havet steget ca. 4 cm - overalt på kloden! Men der sker også ændringer under overfladen. 

"Allerede nu i 2015 dør der koralrev rundt om på kloden, fordi havtemperaturen stiger markant som følge af El Niño og global opvarmning. Den tendens vil være vidt udbredt om 35 år," siger Jens Hesselbjerg.

Globalt set er det sandsynligt, at der vil være det samme antal eller færre tropiske cykloner i 2050. Men de vil have højere vindhastigheder og mere nedbør i sig, og dermed vil de ramme udsatte steder hårdere og udgøre en øget trussel mod alle de lavtliggende områder, der i dag er i risikozonen for at blive ramt.

En bleget Acropora-koral med en normal koloni i baggrund. Foto fra Great Barrier Reef fra Acropora/Wikipedia under Creative Commons-licens.

2050 - tørke og vandmangel

Klimaændringer vil øge risikoen for knappe vandressourcer markant. Globalt set vil flere mennesker komme til at leve i områder med regulær vandmangel. Middelhavsegnene og Mellemøsten vil have øget risiko for tørke, som forstærkes, jo større temperaturstigningen bliver. Her vil der være øget behov for markvanding.

Samme tendenser vil vi se i Sydafrika og det sydvestlige Australien. Australiens ørken vil spredes yderligere. Dette vil ske i ryk, da der med mellemrum stadig vil forekomme våde år med betydelige oversvømmelser til følge - navnlig i de tropiske egne af kontinentet.

I andre områder, for eksempel Nordeuropa og herunder Danmark, vil vi opleve ændringer i de sæsonmæssige vandbalancer, så der generelt vil være mere vand til rådighed om vinteren og mindre om sommeren, hvor vækstsæsonen tilmed bliver længere.

Himalayas gletsjere vil mindskes yderligere, hvorfor de store floder (Indus, Ganges osv.) ikke vil være så vandførende som i dag.

Fra Hoover Dam ses den lave vandstand i USA's største vandreservoir tydeligt - her fra den 19. juli 2014. Foto Bjarne Siewertsen.

Danmark bliver varmere

Her i Danmark går vi ikke fri af klimaforandringerne. I 2050 er det her til lands blevet ca. to grader varmere. Vækstsæsonen er forlænget med mere end en måned, og antallet af dage med hedebølge er næsten fordoblet. 

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder