twitter google+ facebook

Klodens fremtid er sikret - de næste 15 år

I weekendens klimaaftale er det langsigtede mål at holde den globale opvarmning 'et stykke' under 2 grader, men landenes forudgående indmeldte reduktionsmål rækker kun frem mod hhv. 2025 og 2030. Hvad så bagefter?

Weekendens historiske klimaaftale er baseret på konkrete tilsagn om landenes bidrag til at reducere udledningerne af drivhusgasser til atmosfæren frem til 2030. Herefter skal landene gerne øge deres ambitionsniveau, og senest i 2020 indsende beskrivelser af langsigtede strategier for landenes udvikling mod lave udledningsniveauer.

Den grå fane viser de scenarier, der kaldes Baseline. Det er business as usual, hvor vi ingen reduktion i drivhusgasser foretager. Den gule linje er det man forpligtede sig til efter COP15 i København i 2009. De grønne og orange linjer svarer til de reduktionsindsatser landene har meldt ind før COP21. Den orange linjer viser ubetingede bidrag, men der er også nogle af bidragene der er betingede af klimafinansiering, og hvis de udmøntes, følger vi den grønne linje. FN’s miljøprogram, UNEP vurderer, at disse vil føre til 3-3,5 grader over før-industrielt niveau i 2100. Den blå graf er to graders scenariet – den viser, hvor kraftigt vi skal knække vores udledningskurver, for at holde de 2 grader. Og jo før vi kommer i gang, desto bedre. Grafik UNEP. Klik for stor version.

Handling eller 3-3,5 grader i 2100

Danmarks kontaktpunkt for FN's klimapanel IPCC, Tina Christensen fra DMI, giver en forklaring på det, som bliver kaldt 'The Emissions Gap', altså forskellen mellem de indmeldte landebidrag og 2-gradersmålet. Vurderingen er, at hvis vi fortsætter ad det spor, som Paris-aftalens har lagt ud, rammer vi 3 til 3,5 grader i år 2100.

Tina Christensen forklarer:

"Paris-aftalen er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Den indeholder både nogle konkrete tiltag frem mod 2030 og en masser af gode intentioner og hensigtserklæringer videre frem mod 2100."

"Men Paris-aftalen alene bringer klodens temperatur i 2100 op med 3 til 3,5 grader over den før-industrielle temperatur. 2-graders målet i aftalen er en hensigtserklæring, der arbejdes ud fra, og denne hensigtserklæring skal  følges op af fremtidige initiativer, som indebærer store reduktioner, for at realisere målet," vurderer IPCC-eksperten.

I aftalen hedder det f.eks, at 'de globale udledninger skal toppe så snart som muligt'. Herefter skal der ske kraftige reduktioner på baggrund af viden hentet i nyeste videnskabelige forskning.

Politikerne byder videnskaben op til dans

Af aftalen fremgår det også, at parterne i Paris inviterer IPCC til at komme med bud på konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 grader, og hvad der kræves af de globale udledninger for at holde os på 1,5 graders-sporet.

"Man kan godt se for sig, at kurven for udledning af drivhusgasser vil toppe på et tidspunkt i nær fremtid. Den store udfordring er at få den knækket, og at få den knækket så stejlt, at vi kan realisere et 2-graders mål. Løsningerne er kendte, men jo længere vi venter med at handle, jo sværere bliver det, og jo større er risikoen for, at vi bliver afhængige af nogle teknologiske løsninger, der ikke findes i dag, og som vi ikke ved om kan fungere i tilstrækkelig stor skala.", siger Tina Christensen.

"Videnskabens rolle, og forskernes rolle fremover, bliver med Tina Christensens ord at 'overvåge patienten', sørge for at man fortsat samler data ind og så selvfølgelig regne på, hvor forskellige udledninger fører os hen. Derfor ser jeg også for mig, at klodens klimaforskere godt kan forberede sig på, at de får masser at tage sig til fremover, når scenarier og mulige løsninger skal beskrives for politikere og beslutningstagere", slutter Tina Christensen.

Medierne kan kontakte Tina Christensen gennem DMI's kommunikationsafdeling på 39 15 75 09.

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 15. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder