twitter google+ facebook

Årets ozonhul rekordstort i 51 dage

Sammenligning af de fire største ozonhuller gennem tiden, hvoraf hullet i 2015 var det fjerdestørste. I alt ligger kurven for 2015 højest i 51 dage. Klik for stor version.

Selv om vi egentlig har kontrol over udledningen af ozonnedbrydende stoffer, blev det antarktiske ozonhul i 2015 alligevel det fjerdestørste, der er målt. Og vi skal være glade for, at det ikke befandt sig over beboede områder.

Årets ozonhul over Antarktis blev det fjerdestørste nogensinde og kulminerede den 8. oktober med et areal på 26,5 millioner kvadratkilometer.

51 dage med rekorder

"Hullet kulminerede ret sent på året i forhold til normalt, og faktisk var hullet rekordstort for datoen, da det kulminerede den 8. oktober", siger ozonekspert ved DMI, Helge Jønch-Sørensen.

I den resterende del af oktober satte årets hul daglige rekorder for datoen, og det er fortsat siden.

"Igennem november lå størrelse af ozonhullet og svingede omkring det hidtidige maksimum for så lige at sætte et par nye rekorder i de første dage af december. Det blev i alt til 51 dage med rekorder", siger Helge Jønch-Sørensen.

Sådan så ozonhullet ud den 4. december, hvor den samlede UV-belastning i det sydpolare område toppede. Den samlede UV-belastning opstår som en kombination af solhøjden og tykkelsen (eller manglen på sammen) af ozonlaget. Klik for stor version.

Masser af skadelig stråling

Effekten af ozonhullet er stærkt forøget ultraviolet stråling, UV-stråling, over de sydlige, polare egne. Det er nemlig ozon, der stopper Solens skadelige stråling i den ultraviolette del af spekteret. Og når laget er næsten væk, slipper strålingen uhindret ned til Jordens overflade.

"Hvis vi betragter det sydpolare område under et, så var det udsat for den kraftigste UV-stråling den 4. december. Det svækkede ozonlag og den store solhøjde ved indgangen til den sydpolare sommer skabte i fællesskab et UV-indeks i Antarktis på over 13. Det er en påvirkning, vi normalt kun ser i troperne midt på dagen".

For tilsvarende områder i Arktis på den nordlige halvkugle er de maksimale værdier omkring UV-indeks 5, mens den på en virkelig højsommerdag i Danmark lige kan snige sig op på 7. Det er forhold, hvor en gennemsnitsdansker bliver skoldet på 15 til 20 minutter i middagssolen.

Ud over skoldning er UV-stråling årsag til øjensygedomme som grå stær og den svækker vores immunforsvar. En forøget UV-stråling rammer også de basale led i fødekæden. Blandt andet er plankton omkring Antarktis påvirket af den mere intense stråling.

Udviklingen af UV-indeks i Nuuk i årets første 6 måneder sammenlignet med UV-indeks et sted med sammen breddegrad på den sydlige halvkugle på samme årstid. Klik for stor version.

UV-indeks 12 i Nuuk

Ifølge Helge Jønch-Sørensen er det godt, at der ikke bor nogen i Antarktis, hvor ozonhullet regerer. Han illustreret det ved - i tanken - at lægger årets hul over Arktis i stedet for Antarktis.

"Hvis hullet var placeret på samme måde, men blot over den nordlige halvkugle, så ville beboerne i Grønlands hovedstad, Nuuk, opleve dage med UV-indeks på næsten 12 mod de normale ca. 4 i juni", siger han.

Når ozonhullet så forsvinder igen, falder UV-indekset til det normale for de polare områder.

Årsagen til årets store ozonhul ikke en øget udledning af ozonnedbrydende stoffer, men at forholdene i atmosfæren over Antarktis i år har været ekstremt favorable for ozonnedbrydning.

Journalister kan kontakte Helge Jønch-Sørensen på 39 15 74 15.

Der er mere om emnet samt tidligere nyheder om årets ozonhul i 'Værd at Vide' til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 17. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder