twitter google+ facebook

Flammende Solhund lyser op på himlen

Det optiske fænomen Solhunden lyste op på himlen i Værløse mandag eftermiddag den 23. november.

Søndersø i Værløse den 23. november 2015. Foto Jette Randløv.
Søndersø i Værløse den 23. november 2015. Foto Jette Randløv. Klik for stor version.

Solhunden er et optisk fænomen, som optræder omkring 22 grader til højre og/eller venstre for Solen, når sollyset reflekteres af de små iskrystaller i cirrusskyer.

Dette sker ofte, når solen står lavt som her. Disse skyer består af meget kolde iskrystaller med en typisk temperatur på omkring minus 40 grader Celsius. Derfor indeholder de intet flydende vand, men kun iskrystaller.

Nogle gange optræder Solhunde samtidig med en halo omkring Solen.

Du kan læse mere om Solhunde og halo'er på temasiden om lysfænomener fra linket under Værd at Vide øverst til højre.

Værløse den 23. november 2015. Foto Torben Lindved.

Har du også taget et godt, aktuelt vejrfoto, som du har lyst til at dele, kan du sende det til DMI på mailadressen vejrmed@dmi.dk.

Bemærk: Adressen er kun til billeder. Husk at oplyse tid, sted og fotograf. Læs mere om betingelser og brug af indsendte billeder.

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 24. november 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder