twitter google+ facebook

Tidevandstabeller for 2016 ligger nu klar til downloading

Foto Palle Bo Nielsen

Tidevandstabellerne for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes i Forsknings- og Udviklingsafdelingen på DMI. Tabellerne for 2016 kan frit downloades på hjemmesiden.

Tidevandstabeller 2016 Danmark

Tidevandstabeller 2016 Færøerne 

Tidevandstabeller 2016 Grønland 


Halvtreds år gammelt tidevand

Typisk gælder det fremtiden, når brugerne efterspørger tidevandstabeller. I august var der dog bud efter gamle tidevandstabeller – helt tilbage til 1964. Lokaliteten var Qeqertarsuaq (Godhavn), som ligger på øen Disko ved Jacobshavn Isbræ på Grønlands vestkyst.

På Center for Permafrost, Københavns Universitet, studeres blandt andet forandringer af kystlinjen på øen Disko.

”Jeg har nogle fotos taget fra fly af øens kystlinje i 1964 og 1985 samt et satellitbillede fra 2012, men ved ikke om det var høj- eller lavvande, da billederne blev taget,” siger ph.d.-studerende Mette Bendixen. Uden den oplysning er billederne svære at tolke.

”Jeg kontaktede DMI for at høre om de kunne sende mig tidevandstabeller for Godhavn for de tre år. Det kunne de.”

På DMI’s hjemmeside ligger tidevandstabellerne for det aktuelle kalenderår plus det kommende år, så oceanograferne skulle grave og regne lidt, før Mette Bendixen kunne få sine ønsker opfyldt.

”Nu kan jeg korrigere billederne af kystlinjen for variationer i vandstanden og dermed eliminere en af fejlkilderne ved tolkningen af dem,” forklarer Mette Bendixen. Hun studerer, hvordan kystområderne har udviklet sig, og hvilke mekaniser der er årsag til udviklingen.

Sydkysten af Diskoøen har en strækning med sandstrand og høje, stejle klinter, som man kender fra den jyske vestkyst. Gennem de seneste 50 år er der sket store ændringer i kystens placering. Det afslører flybilleder fra 1964 (gul kystlinje) og 1985 (grøn kystlinje). Tidevandstabeller beregnet af DMI for de to år har Mette Bendixen brugt til at finde kystlinjens præcise placering. ”Kystområderne udsættes for større pres end tidligere. Det varmere klima får permafrosten til at tø og gør jorden blødere. Havisen langs kysten reduceres, så bølger og strøm får mere magt til at erodere kysten,” fortæller Mette Bendixen. Satellitfoto Center for Permafrost, Københavns Universitet. Grafik Mette Bendixen og Niels Hansen

Af Palle Bo Nielsen

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 14. oktober 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder