twitter google+ facebook

Marty og Doc er skuffede over vores vejrudsigter

Det er #BTTFDAY på de sociale medier og Back To The Future-day for alle os andre. I film no. 2 fra 1989 drager hovedpersoner Marty McFly frem i tiden til 2015; nærmere bestemt den 21. oktober. Her får han en forsmag på nutidens vejrudsigter - sådan da.

Klippet nedenfor er fra filmen Back to the Future part II fra 1989. Marty og Doc er netop rejst frem i tiden - til i dag faktisk; 21. oktober 2015.


Alle rettigheder tilhører Universal Pictures

"Too bad [anden serviceydelse] isn't as efficient as the weather service", siger Doc, efter han med sekunders præcision får oplysninger om, hvornår regnen slutter fra en app (?) på noget, der ligner et smartwatch (?).

Men er vi så der i dag? Kan vi sige noget om vejret med sekunders præcision for en given geografisk lokalitet? Hånden på hjertet: Nej!

Og hvorfor nu det? Civilingeniør Henrik Feddersen fra DMI's sektion for Modeludvikling har i anden sammenhænge besvaret spørgsmålet: 

"Vejret har begrænset forudsigelighed, da selv den mindste og uforudsigelige påvirkning af atmosfæren kan forstærkes via ikkelineære effekter og dermed påvirke atmosfæren på større skalaer," 

Det vil i praksis sige, at skal vi på den korte bane - som i filmen - forudsige vejret med den detaljegrad, så skal vi have uendeligt meget data tilbage i tiden til rådighed. Computeren, som kan indeholde så store mængder data og processere dem, kommer vi aldrig nogen sinde til at fremstille.

Men lige præcis den computer er faktisk beskrevet i et andet fiktionsunivers - nemlig Douglas Adams' i Hitchhikers Guide to The Galaxy. Her udregner computeren Deep Thought efter 7½ millioner års udregningstid, at svaret på Livet, Universet og Alt det der er 42. Den udregningstid er dog næppe gangbar til friske vejrudsigter.

Men hvad kan vi så?

Der er mange spændende udviklinger i gang, som kan bringe os hen mod Doc’s meget præcise vejrudsigt. Et af de steder, som DMI selv arbejder med, er det såkaldte nowcasting.

Nowcasting går ud på at lave meget korte vejrudsigter meget hyppigt. Ved at lade radarmålinger af nedbør indgå i vejrmodellerne og lade modellerne opdatere hyppigere end ellers, så bliver vejrudsigterne mere end almindeligt præcise på den korte bane.

"Vejrmodellen har brug for den bedst mulige information om atmosfærens tilstand ved prognosetidspunktets start. I de senere år har navnligt vejrsatellitter givet information om temperatur, vind og fugtighed til vejmodellerne. Det er også vigtigt at kende den aktuelle nedbør i atmosfæren, og her er vejrradar uovertruffen som informationskilde. Men måledata fra radarsystemet skal renses, inden de anvendes, fordi vejrradarer også modtager signaler fra andet end regndråber," sagde chefkonsulent Bent Hansen Sass fra Modeludvikling ved en tidligere lejlighed

"En vejrradar er specielt egnet til at måle, hvor det regner kraftigt her og nu. Og når vi bringer data fra disse nye kilder på en form, som vejrmodellerne forstår samtidig med, at vores nye model er tilpasset til hele tiden at modtage nye data, så får vi en ny type vejrudsigter," siger sektionsleder Ulrik Smith Korsholm.

”Vejrudsigterne har ikke helt med samme præcision som Doc’s smartwatch, og det når vi nok aldrig helt. Men vi kommer da tættere og tættere på,” slutter Ulrik Smith Korsholm.

Af Niels Hansen & Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

PS. Ovenstående er naturligvis bare en nørdet undskyldning for at bringe et filmklip fra Back To The Future og nævne Douglas Adams på www.dmi.dk

© DMI, 21. oktober 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder