twitter google+ facebook

Årets ozonhul sætter daglige rekorder

Ozonhullet over Antarktis eksisterer stadig og blev i 2015 det største i ni år samt det fjerdestørste, der er målt - og så sætter det lige nu hver dag ny rekord for årstiden.

Det antarktiske ozonhul 2015 har nået sin maksimale størrelse og skrumper nu igen.

"Ifølge vores data nåede hullet sin maksimale størrelse den 8. oktober med et areal på 26,5 millioner kvadratkilometer", siger DMI ozonekspert Helge Jønch-Sørensen.

Fjerdestørste - og ny rekord hver dag

26,5 millioner kvadratkilometer er dobbelt så stort som Antarktis eller næsten tre gange så stort som Europa. Det gør årets hul til det største siden 2006 og det fjerdestørste nogensinde (se tabel).

Ud over at være det fjerdestørste, så sætter hullet lige nu daglige rekorder. dvs. at DMI's målinger lige nu viser det største hul, der er målt på en given dag (se grafik).

"Ved indgangen til oktober var hullet fortsat så stort, at det satte ny rekord for årstiden. Bortset fra den 5. er den daglige rekord blevet slået hver dag i oktober hidtil og bliver det også fremover ifølge vores 5-døgnsprognose for ozonlaget", siger Helge Jønch-Sørensen.

Årlig top i hullet

Ozonhullet topper i det tidlige antarktiske forår; dvs. i september og oktober. Her er alle de nødvendige betingelser til stede over Sydpolen. Temperaturen i stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig mere end 20 kilometer over jordoverfladen, er ultralav efter vinteren. Og når Solen vender tilbage til den sydlige halvkugle, så bidrager den med energi i form af ultraviolet stråling.

Ud over de to naturlige og nødvendige forhold - kulde og ultraviolet stråling - er der en tredje menneskeskabt ingrediens: klor og brom frigivet fra miljøfremmede kemiske forbindelser. Stofferne virker som katalysatorer på processerne og accelererer effektiviteten af ozon-nedbrydningen mange hundrede gange.

International aftale virker fortsat

Netop koncentrationerne af brom og klor er dér, hvor den såkaldte Montreal-protokol satte ind i slutningen af 1980'erne. Det er formentlig den til dato mest succesfulde internationale aftale og årsagen til, at ozonhullet ikke er langt større i dag, end det er. At vi sætter rekorder i år, betyder altså ikke, at indsatsen med begrænsning i udledningen af ozonnedbrydende stoffer har fejlet. De år-til-år-variationer, vi ser, skyldes skiftende meteorologiske forhold.

"Protokollens virkning er påvist ved modelberegninger af, hvordan forholdene ville være, hvis udledningen af de ozonnedbrydende stoffer ikke var stoppet", siger Helge Jønch-Sørensen. Han påpeger, at succesen først og fremmest ses ved, at den voldsomme stigning i hullets størrelse op gennem 1990'erne ikke uhindret fortsatte.

Ozonhulsareal (mio. km2) År
28,5 2000
27,7 2006
27,5 2003
26,5 2015
26,4 1998
Ozonhullet i år (blå kurve) og prognosen for de kommende døgn (blå firkanter) sat i relation til tidsligere år (øvrige farvede kurver) samt det største og mindste ozonhul målt på datoen (sorte stiplede kurver). Grafik Helge Jønch-Sørensen. Klik for stor version.
Kurver over det årlige maksimale udbredelser af ozonhullet. Succesen for Montreal-protokollen ses først og fremmest i, at den kraftige stigning i 90'erne blev stoppet. Først om yderligere nogle år kan vi med sikkerhed sige at - eller om - hullet er på vej mod komplet heling. Klik for stor version.

"Lige nu tror vi på, at ozonlaget er genoprettet omkring år 2050, men der går endnu nogle år, før vi med sikkerhed kan sige, at vi er på rette vej. Og så er der fortsat nogle ubekendte faktorer, der kan udsætte helingsprocessen; f.eks. klimaændringer og nye, endnu ukendte ozonnedbrydende stoffer", slutter Helge Jønch-Sørensen.

Journalister kan kontakte Helge Jønch-Sørensen på 39 15 74 15.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 12. oktober 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder