twitter google+ facebook

Radiosonder – gammel teknologi bag moderne vejrudsigter

Foto Thomas Nedergaard

Heliumfyldte balloner med udstyr til indsamling af vejrdata, også kaldet radiosonder, har været benyttet siden slutningen af 1940’erne. Teknologien er en billig og pålidelig måde at indsamle af data om temperatur og fugtighed op gennem atmosfæren. Og senest har den vist sit værd, da DR3 benyttede den til at sende live fra verdensrummet! Bliv klogere på radiosonder og læs om den spektakulære opsendelse.

Radiosonder stadig mest pålidelige

Radiosonder er stadig den mest pålidelige kilde til informationer om vejret op gennem atmosfæren over fx Grønland. En radiosonde består af en heliumfyldt ballon, hvorunder er fastgjort måleudstyr og en sender, som bringer de indsamlede data ned til jorden. Disse data bruges dels til lokale prognoser for grønlænderne, men også som en hjælp til flytrafikken, som på oversøiske ruter fra Europa til USA går op over både Island og Grønland. Derfor er præcise forudsigelser af bl.a. vindforhold af vital vigtighed.

800 balloner to gange i døgnet

DMI driver, i samarbejde med TELE-POST fem radiosondestationer i Grønland, og sammen med Royal Arctic Line 3 skibsstationer i fart mellem Danmark og Grønland, som hver især sender to radiosonden op i døgnet. De sender informationer om blandt andet temperatur, fugtighed og position tilbage til stationen. Radiosonden fortsætter sin færd op gennem atmosfæren op til cirka 35 kilometers højde, hvor trykket efterhånden er blevet så lavt, og ballonen har udvidet sig så meget, at den til sidst brister. 

Data fra radiosonden samles og videredistribueres fra DMI på Lyngbyvej i København og bruges til at lave modelberegninger og prognoser. Blandt brugerne af data er ICAO (International Civil Aviation Organisation) som betjener internationale fly, og DMI’s egen vejrtjeneste i Kangerlussuaq, som betjener det grønlandske samfund.

På verdensplan er der 800 opsendelsessteder for radiosonder. De sender alle ballonerne op på samme tidspunkt (11.00 og 23.00 UTC). På den måde får man et globalt billede af vind, vejr og jetstrømme.  

Sparer brændstof, tid og CO2

Radiosondernes positionsmålinger bidrager blandt andet til at fastlægge styrke og position af vinde i den øverste del af troposfæren, der er vigtige informationer, når man skal sikre den bedste og billigste flyvning. På en tur tværs over Atlanten kan der spares op mod en times flyvetid. Omregnet i brændstof er det mange penge og meget CO2, der spares ved at kunne guide flyene til de rigtige højder.

Live fra verdensrummet – første gang i verdenshistorien

DMI blev for nylig spurgt til råds om radiosonder og vejrballoner, da DR3 ville sende live fra verdensrummet, samtidig med, at Andreas Mogensen begav sig ud på sin rumrejse den 2. september i år.

Så vidt vides er det første gang i verdenshistorien, at der bliver sendt live-billeder fra en radiosonde ballonopsendelse. Og opsendelsen blev en succes. Ballonen sprang først i + 28 km’s højde, der blev sendt live hele vejen op, og som seer fik man indtrykket af, at man var med i et nærmest episk tv-øjeblik.
Se udsendelsen her

Programmet var en succes, men imponerende var også DMI’s forudsigelser af ballonens bane. Ballonen bevægede sig fra Karup over Viborg til Rold Skov, og DMI havde forudsagt et landingspunkt, som lå inden for 5 km af ballonens faktiske landingspunkt. På illustrationen ovenfor er den sorte streg, den beregnede rute og den røde streg den faktiske rute. Grafik Jens H. Jensen
DR3 producer Lars Ostenfeld forklarer om opsendelsen få minutter før ballonen stiger til vejrs. Foto Forsvarets Fototjeneste

Ballonen sendes op. Programmet havde ifølge DR’s egne målinger ca. 84.000 seere i alderen 15-39 år, og var også en succes på de sociale medier. Foto Forsvarets Fototjeneste

Fakta om radiosondeballoner

  • Normale radiosondeballoner er 130-150 cm i diameter ved jordoverfladen og de vejer ca. 700 gram på jordstationer, og 350 gram på skibsstationer. De kan nå op i ca. 35 km’s højde, før de brister.
  • Ballonen som blev brugt til programmet Live fra Verdensrummet var 265 cm i diameter (ca. 1.300 cm da den bristede), og den indeholdt 9 kubikmeter helium (normalt bruges ca. 2 kubikmeter). Den vejede 1.200 gram. Hertil havde DR fået tilladelse af Trafikstyrelsen til at løfte en specialbygget flamingo-kasse som indeholdt kameraer og forsøgsopstillinger, samt en radiosonde til at spore stigning og fald.
  • På verdensplan er der 800 opsendelsessteder for radiosonder, som alle sender to balloner afsted på samme tidspunkt (11.00 og 23.00 UTC). På den måde får man et globalt billede af vind, vejr og jetstrømme.
  • I 2019 har brugen af vejrballoner i Grønland 70 års fødselsdag.

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 15. september 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder