twitter google+ facebook

Tag med ud i Verdensrummet

Nu giver DR3 og DMI dig en enestående muligheden for at tage på opdagelsesrejse op gennem atmosfæren. Turen kommer til at foregå med en vejrballon og et kamera, som sender direkte tv-billeder ned til jorden. Det sker samtidig med, at Andreas Mogensen, som den første dansker, også tager turen ud i rummet.

Første gang på live tv

Onsdag den 2. september 18.30 sender DR3 live fra rummet. Det sker samtidig med, at Andreas Mogensen er på vej mod ISS. En ballon med et kamera sendes op i atmosfæren. Et live tv-eksperiment ingen ved hvor ender.

I DR Byen sidder DMI’s egen seniormeteorolog Søren Brodersen med i et ekspertpanel, der er særligt kloge på atmosfæren og rummet. De forklarer turen op gennem atmosfæren, og svarer seernes spørger om alt mellem himmel og jord, bogstaveligt talt. Ud over Søren Brodersen består panelet af Anja C. Andersen, der er forsker i stjernestøv på Niels Bohr Instituttet, civilingeniør René Fléron fra DTU Space og DR-vært Nikolaj Sonne. I følge redaktør Lars Ostenfeld er det første gang, en tv-station sender live billeder fra rummet via en vejrballon, og han glæder sig til at vise danskerne Jorden set ovenfra.

Læs mere på dr.dk

Under vejrballonen er fastspændt et ”kamerahus” som også indeholder en faldskærm. Den er nødvendig, når ballonen eksploderer i ca. 30 km’s højde, så udstyret falder langsomt tilbage mod Jorden. Foto Lars Ostenfeld

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 31. august 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder