twitter google+ facebook

Ny satellit fuldender vejrkvartet

MSG-4 klar til opsendelse den 13. juli 2015. Foto EUMETSAT. Klik for større version.
MSG-4 klar til opsendelse den 13. juli 2015. Foto EUMETSAT. Klik for større version.
MSG-4 under klargøring den 17. juni 2015. Foto EUMETSAT. Klik for større version.

Europa sendte onsdag den 15. juli kl. 23.42 (18.42 lokal tid) den fjerde og sidste af sine såkaldte MSG (Meteosat Second Generation) vejrsatellitter op fra rumhavnen i Kourou, Fransk Guiana i det nordøstlige 'hjørne' af Sydamerika ombord på en Ariane 5-raket.

Satellitten med navnet MSG-4 sendes ud i en fast bane omkring Jorden i 36.000 kilometers højde. Når den er kommet på plads i sin bane, ændrer den navn til Meteosat-11 og indtager sin plads i samme højde som sin søskende Meteosat-8, Meteosat-9 og Meteosat-10.

Meteosat-11 skal i første omgang ligge i venteposition og være klar til at erstatte en af de ældre søskende i flokken, som efterhånden har nogle år på bagen.

  • Meteosat-8, opsendt 28. august 2002, placeret over 3,5°Ø
  • Meteosat-9, opsendt 21. december 2005, placeret over 9,5°Ø
  • Meteosat-10, opsendt 5. juli 2012, placeret over 0°

Når Meteosat-11 indsættes, så vil den lige som sine søskende levere data og satellitbilleder til meteorologerne fra 36.000 kilometers over ækvator. Her roterer satellitten lige så hurtigt rundt om Jorden, som Jorden selv roterer. I praksis betyder det, at satellitten hænger over samme punkt hele tiden og derfor kan observere det samme område døgnet rundt. I tilfældet med MSG-satellitterne kommer der en fuld ladning data hvert 15. minut - faktisk hver 5. minut over Europa via Meteosat-9. En satellit, der på den måde roterer sammen med Jorden, kaldes geostationær.

I over 30 år har der konstant været en meteorologisk satellit i et geostationært punkt over Guineabugten ud for Afrikas vestkyst - lige i krydset mellem Greenwich-meridianen og ækvator. Og går den satellit i sort, medfører det en øjeblikkelig forringelse af meteorologernes muligheder for at fastholde præcisionen i deres forudsigelser. For at undgå en sådan situation har man siden 1989 arbejdet med et backup-system. Det tilstræbes så vidt muligt altid at have én operationel satellit, én reservesatellit, der allerede er i omløb, og én satellit på lager, der kan opsendes som ny reserve i løbet af få måneder.

Udover Meteosat-kvartetten i MSG-familien har Europa desuden en satellit fra den tidligere generation af geostationære satellitter; Meteosat-7, polarbanesatellitterne MetOp-A og MetOp-B og hav-topografimissionen Jason-2.

Det er organisationen EUMETSAT, som står bag Europas fælles vejrsatellitter. EUMETSAT så dagens lys i 1986, da 16 nationer ratificerede en fælles traktat. Siden da er yderligere 14 lande trådt ind i samarbejdet om vejrsatellitterne, og flere er på vej.

Af Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 16. juli 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder