twitter google+ facebook

Ny minister for vejr, klima og hav

Søndag den 28. juni blev Lars Chr. Lilleholt (V) ny energi-, forsynings- og klimaminister, og dermed også minister for DMI’s ressortområde; Vejr, klima og hav.

Bred erfaring – god til at skabe resultater
Lars Chr. Lilleholt er allerede kendt i ministeriet i kraft af sine 10 års ordførerskab på energi- og klimaområdet. I sin velkomsttale lagde departementschef Thomas Egebo da også vægt på Lars Chr. Lilleholts evne til at skabe samarbejde og resultater på energi- og klimaområdet:

”Vi er jo ikke helt ukendte for dig, og du ikke for os, da du jo har haft din regelmæssige gang i ministeriet som ordfører for energi og klima i 10 år. Der har vi oplevet dig som en, der er utroligt konstruktiv, meget lyttende, inddragende og inkluderende. En, der gerne favner og sikrer, at alle er med. En, der samler snarere end spreder. Det er egenskaber, der helt sikkert bliver god brug for, når der skal landes resultater i de kommende år,” sagde Thomas Egebo i sin velkomsttale.

Også DMI ser frem til samarbejdet med den nye minister.

” I DMI er vi glade for, at Lars Chr. Lilleholts store erfaring med energi og klima. Det tegner godt for et fremtidigt samarbejde med masser af resultater, og jeg har allerede inviteret ham ud og se og høre mere om DMI, og hvad vi forsyner danskerne med i deres hverdag,” siger direktør i DMI, Marianne Thyrring.

Læs Lars Chr. Lilleholts CV

Af Christian Lietzen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 3. juli 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder