twitter google+ facebook

Nu smelter Arktis

Tirsdag den 9. juni 2015 nåede middeltemperaturen nord for den 80'ende nordlige breddegrad over smeltepunktet. Dermed er sommerens smeltesæson for havisen i den centrale del af Polhavet skudt i gang.

Grafikken viser temperaturen af is og havoverfladen i Arktis den 9. juni, hvor døgnets gennemsnittet nord for den 80'ende breddegrad for første gang passerede smeltepunktet og dermed skød smeltesæsonen 2015 i gang. Isens overfladetemperatur har stor indflydelse på udvekslingen af energi mellem overfladen og atmosfæren. For at kunne forudsige vejret og havisens egenskaber med numeriske modeller er det vigtigt at få overfladetemperaturen rigtigt bestemt. Klik for større version.
Den gennemsnitlige temperatur nord for 80'ende nordlige breddegrad vist som kurve. Klik for større version.

Dette års smeltestart ligger 3 dage tidligere end normalt, men dog senere end i 2012, hvor havisen i september svandt til det mindste areal, der er målt.

Tidlig smeltning varsler lav udbredelse i september

Isforsker Rasmus Tonboe fra DMI har kigget på de seneste 35 års satellitmålinger af havisen i Polhavet. Han ser en klar sammenhæng mellem startdatoen for smeltesæsonen i juni og arealet af årets laveste isudbredelse i september.

"Årene med meget lave udbredelser de seneste 10 år; dvs. 2005, 2007 og 2012, havde alle det til fælles, at smeltesæsonen startede tidligere end normalt. De øvrige år - hvor udbredelsen ved minimum i september var knapt så lav - havde alle enten normal eller senere-end-normalt smeltestart", fortæller han.

Andre forskere har fundet en tilsvarende sammenhæng mellem arealet af smeltevandssøer på isen og udbredelsen i september. Frossen sne reflekterer mere sollys og dermed mere energi end sne, der smelter. Og frossen sne reflekterer i særdeleshed mere energi end smeltevandssøer.

"Våd sne og vand er effektivt til at opsuge energien fra Solen og omdanne den til varme, der smelter mere sne og is. Når smeltningen først er startet, så accelererer den altså så at sige sig selv", påpeger isforskeren.

Arealet af smeltevands-søer er tæt knyttet til, hvor længe isen har smeltet og dermed datoen for smeltestart. Sammenhængen er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature*.

"Når sæsonen starter senere end året før, så bliver udbredelsen i september større end året før - og omvendt. Det gælder i fire ud af fem tilfælde siden 1972. Det er naturligvis et gæt baseret på tidligere hændelser, men statistisk set er risikoen til stede, for at Arktis igen i år oplever en ny rekordlav udbredelse af havis til september", siger Rasmus Tonboe.

Arktis badet i sol

Det er blandt andet kraftig sol-indstråling i juni, som forårsager den markante sammenhæng mellem startdatoen for smeltningen og isudbredelsen i slutningen af sommeren. Faktisk er Nordpolen det sted på Jorden, som modtager mest sol i Watt per kvadratmeter omkring sankthans, hvis der ellers er skyfrit. Rasmus Tonboe forklarer:
"Lige før sankthans er indstrålingen i nordpolsområdet maksimal. Senere på sommeren aftager indstrålingen kraftigt; både på grund af tæt skydække og på grund af lavere solhøjde. I september er indstrålingen kun 20% af juni-indstrålingen, og ved efterårsjævndøgn sidst i september går Solen ned på Nordpolen og bliver væk det næste halve år".

Du kan følge arealet af havisen samt mange andre vigtige vejr- og klima-forhold i Arktis fra den danske Polar Portal. Polarportal.dk er et samarbejde mellem DTU, GEUS og DMI. Se link i 'Værd at Vide' til højre.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 15. juni 2015

* David Schröder, Daniel L. Feltham, Daniela Flocco and Michel Tsamados. September Arctic sea-ice minimum predicted by spring melt-pond fraction. Nature Climate Change,  vol. 4,  maj 2014.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder