twitter google+ facebook

En hel uge mellem tidligste solopgang og seneste solnedgang

Tidspunkterne for henholdsvis Solens tidligste opgang og Solens seneste nedgang ved sommersolhverv er forskudt med ca. en uge. Men hvorfor?

Årsagen er, at dagen, altså perioden fra solopgang til solnedgang, flytter sig fremad på døgnet i månederne omkring sommersolhverv. Hvorfor, det er tilfældet, kommer vi til. Først skal vi se på, hvad det betyder i praksis.

Når dagen flytter sig fremad, så ligger tidspunktet for sand middag - der hvor Solen står i stik syd - en smule senere for hvert døgn. Det samme er som udgangspunkt tilfældet for solopgang og solnedgang, men de er altså samtidigt påvirket af, at dagen ændrer længde.

Solopgang over Lillebæltsbroen. Foto Brian Hovgesen

Før sommersolhverv

Ser vi først på solnedgangen før sommersolhverv, så trækker de to forhold i samme retning. Solnedgangen sker senere dag for dag, både fordi dagen bliver længere, og fordi dagen flytter sig fremad.

Ser vi derimod på solopgangen før sommersolhverv, så trækker de to forhold i hver sin retning. Isoleret set betyder den længere og længere dag, at solopgangen sker tidligere. Omvendt forholder det sig med dagen, der ligger senere og senere på døgnet. Den burde isoleret set få solopgangen til at ske senere.

Frem til ca. 3-4 døgn før sommersolhverv er det forlængningen af dagen, der er den dominerende af de to effekter. I de sidste døgn fra ca. den 18. juni sker forlængningen af dagen imidlertid så langsomt, at den anden effekt - at dagen ligger senere og senere på døgnet - tager over. Resultatet er, at Solen har sin tidligste opgang netop den 18. juni. Derefter vender det.

Efter sommersolhverv

Når vi passerer sommersolhverv, bliver dagen - altså perioden fra solopgang til solnedgang - igen kortere. Det får dog først Solen til at begynde at gå tidligere ned omkring den 25. juni. Dagen ligger nemlig fortsat senere og senere på døgnet, og først 3-4 døgn efter sommersolhverv er det afkortningen af dagen, der bliver den dominerende af de to effekter.

Så langt så godt. Men hvorfor flytter dagen sig egentlig frem og tilbage på døgnet? Det skal vi have fat i lidt astronomi for at forklare.

Tidsjævningens forløb over et år. Kurven viser forskellen mellem middag i sand soltid (tidspunktet hvor Solen står i stik syd) og så klokken 12 i såkaldt middelsoltid. Variationen er fra -14 til +17 minutter.

Tidsjævningen rydder op

Nu ville det være noget rod, hvis vi skulle håndtere døgn af varierende længde over året, så vi har fastsat et døgn til altid at vare 24 timer. Og for at kompensere for forskellen mellem sand soltid og de 24 timer, har vi opfundet begrebet tidsjævning. Tidsjævningen kan beskrives som en kurve, der viser, hvor stor afvigelsen er mellem sand soltid og klokketid (også kaldet middelsoltid) en given dag i løbet af året.

Kurven for tidsjævningen fortæller også en anden historie. Den viser, i hvilken retning middagspunktet flytter sig. I perioder, hvor kurven dykker, er middagspunktet på vej fremad på døgnet, og dagen ligger senere og senere. Det er f.eks. tilfældet fra omkring 10. maj til omtrent 25. juli. Og det er netop her, vi ser de interessante effekter omkring sommersolhverv.

Læs mere om soltid og tidsjævningen fra links under 'Værd at Vide' øverst til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 18. juni 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder