twitter google+ facebook

Klimadata og vejrviden polstrer Grønlands miljø

I takt med den globale opvarmnings negative konsekvenser i Arktis åbner nye muligheder sig for området og ikke mindst Grønland. En udvidet aftale mellem DMI og Grønlands Råstofdepartement er med til at sikre en hurtig indgriben, hvis det skrøbelige arktiske miljø bringes i fare, når området udsættes for øget transport, turisme og råstofsindvinding.

Den globale opvarmning rammer hurtigt og hårdt i Arktis. Temperaturen er steget markant; havisen og Indlandsisen svinder. Det er en negativ udvikling, men den åbner også nye muligheder for Grønland som nation, når Arktis bliver mere tilgængeligt. Det gælder for transport, turisme og råstofindvinding.

"Her er det helt afgørende, at vi er med til at tage ansvar og udnytte vores viden til at skabe bæredygtige, sunde og sikre forhold," siger afdelingschef for DMI's Samarbejde & Innovation, Peter Skovgaard Rasch.

Grønlands natur er smuk, og blandt andet øget trafik har potentiale til at gøre den mere udsat. Foto Jens Hesselbjerg Christensen.
Sådan kunne et tænkt olieudslip udvikle sig. Stjernen markerer et tænkt grundstød skib, der lækker olie og forurener Godthåbfjorden. Grafik fra DMI's oliespildsmodel.

Sammen med Grønlands Råstofdepartement har Peter Rasch taget initiativ til en ny samarbejdsaftale, der indebærer, at DMI stiller viden, data og værktøjer til rådighed, så Grønland nu bedre sikres bæredygtig råstofindvinding.

"Konkret betyder det eksempelvis, at vi anvender vores viden om vejr og hav til at forudsige, hvor et oliespil vil udbrede sig, hvis det skulle ske. På den måde hjælper vi med at sikre det sårbare miljø i tilfælde af oliespildskatastrofer, hvor det gælder om begrænse skaden hurtigst muligt," siger han.

DMI driver en oliespildsmodel, der indenfor 15 minutter kan bruges til at forudsige, hvilke områder et olieudslip vil påvirke. I Grønland er afstandene store, og det betyder, at et olieudslip kan nå at brede sig over større områder og gøre stor skade på dyr og natur. Med DMI's oliespildsmodel kan selvstyret målrette sin redningsindsats og begrænse skadens omfang.  

DMI er kendt for vejrprognoser siden 1874, men DMI har også den største ekspertise i verden på vejr, hav og is omkring Grønland – herunder også viden om havis og isbjerge, som er vigtig, da transport primært foregår til søs. Til søs giver kombinationen af dårligt vejr; havis, der flytter sig med strøm og vind; og isbjerge, der kæntrer og nedbrydes til nærmest usynlige skosser, potentielle farlige situationer. DMI’s rådgivere kobler viden om historiske forhold med viden om nuværende og kommende vejr og klimaforhold. Herefter vejleder DMI myndigheder, selskaber og private brugere om forholdene på havet, i fjordene og på land.

"Vi får en enestående mulighed for at bringe vores viden i spil og dermed bidrage til at beskytte det unikke, men sårbare, miljø og ikke mindst den grønlandske befolkning. Det er en opgave, vi er stolte af," siger Peter Skovgaard Rasch om samarbejdsaftalen.

Aftalen betyder, at DMI mere aktivt kan medvirke til at opbygge viden og sikre, at viden og data bliver bragt i spil, når der skal rådgives om, hvordan vi kan passe på miljøet. Det kan ske gennem dataindsamling, udvikling af hav- og is-modeller, brug af data, samt kvalitetssikring af de ansøgninger om undersøgelser og udvinding, de grønlandske myndigheder modtager fra industrien.

Samarbejdsaftalen mellem DMI og Råstofdepartementet underskrives af Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og Andreas Uldum Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer 24. marts 2015 i Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet. 

For yderligere information kontakt Peter Skovgaard Rasch via webmail.

Af Pia Svejgaard Pedersen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 24. marts 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder